- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
650

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Læge Th. Sørensen: Forholdet mellem uægte Fødsler og Ægteskab

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Forholdet mellem uægte Fødsler og Ægteskab.

Nogle Bemærkninger i Anledning af Arbejderforsikringen.

I en tidligere Afhandling »Staten og Arbejderforsikringen«
har jeg omtalt Muligheden af, at Staten tilbød at træde støttende
til ved gifte Arbejderes (overhovedet ved gifte ubemidledes)
Erhvervelse af en Livrente (Alderdomsforsørgelse). Tilbudet tænkte
jeg mig dog kun som betinget. Betingelsen skulde være den, at
vedkommende Arbejder (ubemidlede) fra sit 20de Aar og i alt Fald
indtil sit 30te Aar havde gjort aarlige Indskud, mindst af en vis
Størrelse, i en ham anvist Alderdomsforsørgelsesanstalt. I dette
Tilfælde skulde da Staten efter Vedkommendes 30te Aar, for saa
vidt han paa den Tid var indtraadt i Ægteskab, udrede en større
Del af de fortsatte aarlige Indskud, der var nødvendige til
Erhvervelsen af den tænkte Minimums-Livrente. Giftede Arbejderen
sig først efter det 30te Aar, indtraadte Medhjælpen ved
Ægteskabets Stiftelse, og de Indskud, han var pligtig til at overkomme
ved egen Hjælp alene, maatte han da have gjort lige indtil hint
Tidspunkt fra sit 20de Aar.

Det som Betingelse opstillede Krav begrundedes paa følgende
Maade: Naar »Haandens Arbejder« forudsættes at være
ugift i største Delen af Tyveaarsalderen, har han i de
nævnte Aar sin forholdsvis gyldne Periode af Livet, som Følge af
at han — i Modsætning til »Aandens Arbejder« — tidlig opnaar
sin normale Arbejdsindtægt. Under hin Forudsætning maatte
han da med større eller mindre Lethed kunne overkomme de
Indskud, der skulde udredes ved egen Hjælp alene. Det er
næppe for meget sagt, at som Regel lod disse sig uden
føleligt Savn hente fra den ugifte Arbejders Luksus- og
Fornøjelses-konto. En anden Sag er det, naar Arbejderen har faaet Kone

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0686.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free