Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Breve fra Trolddoms Forfatter, Etatsraad V. Jacobsen. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
672
Breve fra Trolddoms Forfatter. 672
det ønskeligt. I hans Sted, som Cancellie-Deputeret og Chef for
det vigtige Departement for Khavn.s og Sjællands Justitsvæsen,
er kommen en ung Mand, Benzon, der for et Fjerdingaar siden
var Assessor i Overretten, derpaa avancerede op i Høiesteret, og
nu, efter næsten ikke at være kommen til at gjøre Tjeneste der,
er bleven valgt til Cancellie-Deputeret. Han er bekjendt som en
Mand, der hidtil har gjort hvad han skulde, men ei hellere videre
anseet for noget Lys; han er, tildeels formedelst sit Udvortes,
ikke meget afholdt i Byens Circler, og vides ikke at staae i nogen
Forbindelse med fornemme Folk, der kunne have trukket ham
frem. Man formoder, at Stemann, der rimeligviis har foreslaaet
ham for Kongen, har villet have en Mand ind, der aldeles ikke
stod i Forbindelse med de andre oprørsksindede Deputerede, og
som ene maatte antage ham som sin Lykkes Ophavsmand, og
derfor kunde ventes at ville holde med ham. Imidlertid «.svarede
Stemann forleden til en fornem Mand, der sagde til ham, at han
havde hørt, Benzon var en meget vakker Mand, — »Ja, de siger
saa! Jeg kender ham ikke«. Men samme St. er en Filou.–-
Dog, — jeg veed ikke, om slige Historier ikke snarere
kjede, end more Dig, uagtet de, især under den dybe Taushed,
som ellers bevares om alt hvad der staaer i Forbindelse med
Begjeringssager, dog kaste et lillebitte Lysskin ind paa Forhold,
der ere eller kunne blive vigtige. Jeg vil derfor gaae over til det,
der sædvanligst pleier at være Genstanden for min Correspondance,
men det, jeg denne Gang kan meddele, er, som sagt, ikkun lidet.
Molbech agter at udgive, — hos Reitzel, — de
Forelæsninger, han holder over Poeterne i den første Tid af Chr. 7des
Regjering, og det efterhaanden, som han rykker frem, i smaa
Hefter paa 2 å 3 Ark, formodenligen fordi han troer, at Folk
ere saa graadige efter dem, at de ikke kunne bie; hvis det ikke
er en tankeløs Efterligning af de nyere franske Professorer. I
disse Forelæsninger skal der, efter Reitzels Sigende, forekomme
et og andet Ondt om Øhlenschläger; imidlertid flk denne, der forleden
gjorde Molb. den Ære at hospitere ved hans Forelæsning, den
Dag idel Roes at høre. Iøvrigt beskjæftiger Molbech sig meest
med et Arbeide, der sikkert ogsaa er ret i hans Smag, nemlig at
skjære og rette i de stakkels Comedieskriveres Arbeider, hvorved
han iøvrigt naturligvis gjør disse ligesaa forbittrede paa sig, som
selve Skuespillerne allerede ere det. Saaledes er Andersen, der
har skrevet en Vaudeville efter Scribe, meget opbragt over, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
