- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
687

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Herman Bang: En dejlig Dag. Fortælling fra en Krog i Livet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— Hvem? De? spurgte Fru Etvøs, der slet ikke forstod.
Hos Etvøs spiste aldrig andre end de ni — og saa Pigen og
Adjunkten det, der blev tilovers.

— Fruen — Fru Simonin — hun vilde spise hos os.

Og maaske mest for at sprede lidt paa den alt tungere
Luft begyndte Hr. Etvøs at tale meget højt — men i noget
hakkende Sætninger — om Æren, den store Ære — de var jo
ligefrem blevet foretrukne for Generalens.

Men Fru Etvøs hørte ikke. Hun havde først kun sat sig,
mens hun saa paa Etvøs med et Par uendelig forskrækkede Øjne:

— Aa, men, Jakob, hvordan kunde det gaa til? aa, men,
Jakob, hvordan gik det dog til?

At det var »gaaet til«, det tvivlede Fru Etvøs ikke et
Øjeblik paa. Hun var saa inderlig vant til, at det frygtelige
maatte hænde.

Etvøs standsede med Æren og tørrede sig over Panden: han
vidste ikke selv, hvordan det var gaaet til:

— Hun sagde, hun vilde spise hos os, gentog han bare
pustende.

— Og du si’er i Morgen? sagde Fru Etvøs.

— Ja — min Pige.

Fru Etvøs førte, mens hun sad, sine magre Hænder over
det tynde Haar ned imod Tindingerne. Det var hendes Vane, naar
noget særdeles pinagtigt kom paa — i Aarenes Løb var det, som
havde hun gravet de stakkels Tindinger ud til et Par Gruber, saa
hule var de. Nu borede hun og borede hun:

— Aa — men, Jakob, her — aa, men, Jakob, her, sagde
hun og slog ud med begge Hænderne.

Hun saa ud i Stuen fra Væg til Væg: nej, der var jo ikke
ét helt Møbel.

Etvøs svarede ikke, han saa, at Skuepladsen var pauvre.
Der var stille lidt, Fru Etvøs var begyndt at gaa op og ned:

— Kan du faa Forskud? spurgte hun saa sagte.

— Ja vel, min Pige, ja vel, min Pige — det gav et Sæt i
Etvøs —: jeg maa jo, jeg maa jo, gentog han to Gange.

— Men to hundrede Mark — to hundrede Mark — Fru

Etvøs sagde det i en Tone, som kunde ingen menneskelig Magt
rejse den Summa —: man gør det ikke under to hundrede Mark______

Fru Etvøs tog en Storsum paa Slump; i Virkeligheden
anede hun jo ikke, hvad »man gjorde det for«: de havde jo ikke

46*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0727.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free