Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Herman Bang: En dejlig Dag. Fortælling fra en Krog i Livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Og jeg, som er i Kaabe, sagde Fru Etvøs og tog sig
forfjamsket op til Haaret. Fru Etvøs havde det med saadan
pludselig at opdage, at hun befandt sig — til lidt urette Tid —
i det eller det Klædningsstykke.
— Silla, Silla, blev hun ved at raabe, mens hun tog Kaaben af.
Silla viste sig med en Gulvklud: Der var bestandig én eller
anden af de yngste, der havde været upaalidelig i en Krog.
— Ja, ja, sagde Fru Etvøs (alting var i Bevægelse paa
hende nu igen): nu er der andet, nu er der andet______Silla skulde
til Lektors Frue og faa Adressen paa Kogekonen.
Adjunkt Etvøs havde faaet de 100 Mark — til
Tilbagebetaling senere, sagde Hr. Cerlachius godmodigt nok.
Da han kom hjem, var hele Huset i Oprør. I Gangen var
Møbler stablet sammen — godt, at de kunde støtte hinanden. Alle
Unger føg hvinende ud og ind, som var hele Huset én
Rutschbane. I Stuen skrubbede Silla Gulv med alle Skørter ud over
Hovedet, saa den yderlig let beklædte Bagdel vrikkede højt op i
Vejret — af ophidset Iver.
Fru Etvøs sad i Spisestuen, midt i »Dækketøjet«.
— Fik du dem? spurgte hun hastigt og saa op paa Jakob.
Der var noget eget bredt over Adjunkten, saa hun vidste
straks, at noget havde han.
— De hundrede for i Dag, sagde han og skød de fem
Mønter rask hen over Bordet.
— Naa — Gud ske Lov...
Det kom som et Suk: det var da en Draabe i hendes
Bekymrings Hav.
— Gaa du saa ind, Etvøs, sagde hun, gaa du saa ind.
Adjunkten fyldte saa svært, han var blevet saa kry og talte
om al Verden, som de dog burde invitere:
— Og saa maa vi dekorere, sagde han, saa maa vi
dekorere. Han slog med de lange Arme, malende, frem mod de
gabende Vægge, som om han ophængte usynlige Guirlander:
— Kære du, kære du, sagde han, man gør meget med lidt.
— Ja, Etvøs, ja–––men gaa du nu ind.
Der var jo ikke det tørre Sted paa noget Gulv. Silla
vaskede, saa der stod Skum af Vandstrømmene, og Emmeline, den
ældste, gik i Sivsko og tørrede de større Møbler efter — der var
saa mange glemte Fem fingre rundt omkring paa de Etvøs’skeMobilier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
