Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Professor H. Høffding: Alexander Hamilion og den nordamerikanske Unionsforfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke blot for det enkelte Folk, men for hele Menneskeheden1).
Ogsaa denne forudskuende Bevidsthed har Historien bekræftet.
Den har vist os det i nyere Tid enestaaende Syn af en
demokratisk Stormagt. Der er nu gaaet hundrede Aar, siden
Unionsforfatningen traadte i Kraft; og det vil sikkert have sin Interesse at
dvæle ved de Tanker og de ydre Forhold, ved hvis Vekselvirkning
den blev til.
Æren for dette store Værk tilkommer først og fremmest en
hel Kreds af udmærkede Mænd, som vare besjælede af de nye
Tanker, det 18. Aarhundredes engelske og franske Literalur havde
sat i Bevægelse, og som ikke mindre vare fortrolige med de
nordamerikanske Staters Forhold og med den Folkeaand, som der
havde udviklet sig, — Mænd, der i Krig og i Fred havde kæmpet
for Frihedens og Selvstyrelsens Sag. Men blandt dem er der igen
én Mand, hvis Navn paa en særlig Maade er knyttet til
Unions-forfatningen, fordi han var den første, der undfangede den
Grundtanke, paa hvilken den beror, og med størst Klarhed og Energi
’) Paa Konventet i Filadelfla, hvor Unionsforfatningen blev udarbejdet, var
især James Madison virksom for dens Vedtagelse. Han stod tilbage
for Hamilton som Tænker, men havde mere Blik for de Kompromis’er,
som de politiske Forhold gjorde nødvendige. Forhandlingerne paa
Konventet holdtes hemmelige, inen Madison skrev om Natten en udforlig
Beretning om dem, for — som han sagde — „at bevare Materiale til en
Konstitutions Historie, paa hvilken et — endog i sin Barndom stort
— FolksLykke beror, ja paa hvilken maaske Frihedens Sag i hele
Verden beror‘. (Curlis: History of the Constitution of the United
States. 1. p. 427.) Det første Nummer af „The Federalist“ (27. Oktbr.
1787) aabnes med følgende Udlalelse af Hamilton: „Efter tilstrækkelig
Erfaring om den bestaaende Forbundsforfatnings Utilstrækkelighed
opfordres I nu, Medborgere, til at forhandle om en ny Forfatning for de
forenede Fristater i Amerika. Æmnets Betydning er klar. Det
inde-slutter i sig ikke mindre end Unionens Eksistens, dens enkelte
Deles Sikkerhed og Velfærd, det Riges Skæbne, som i mange
Henseender er det mærkeligste i Verden. Det er ofte blevet
bemærket, at det synes at være blevet forbeholdt for dette Lands
Befolkning ved deres Adfærd og Eksempel at afgøre det vigtige
Spørgs-maal, om menneskelige Samfund virkelig ere i Stand til at
oprette en god Regering ved Overvejelse og Valg, eller om
de for evigt ere bestemte til at afhænge af Tilfældet og
Magten, hvad deres politiske Forfatninger angaar .... Denne
Forestilling maa, ved at forene Menneskekærlighedens Tilskyndelser med
Fædrelandskærlighedens, forøge den Bekymring, som alle betænksomme og
gode Mennesker maa føle for, hvad Udfaldet bliver.*
Tilskueren. 1889. *7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
