Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Professor H. Høffding: Alexander Hamilion og den nordamerikanske Unionsforfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
begrundede og udviklede denne Tanke, ligesom han ogsaa med
stor Kraft virkede for dens Udførelse. Denne Mand var
Alexander Hamilton, en af de største Statsmænd og tillige en af
de største politiske Filosofer, som nogen Sinde har levet. Det er
paa Tide, at hans Navn drages frem for den almindelige
Bevidsthed. Han fortjæner en Plads vedSiden af Washington og Franklin
i Nordamerikas Historie, og i de politiske Ideers Historie fortjæner
han en Plads i første Række.
Ogsaa ved sin Personlighed er han værdig til en mere
almindelig Opmærksomhed, end der hidtil er bleven ham til Del.
De betydningsfulde Tanker, han kæmpede for, fandt i ham ikke
blot en af de mest geniale og energiske, men tillige en af de
ædleste Forkæmpere, som nogen Sinde en stor og god Sag har
haft. Han satte sit Liv ind for sin Sags Renhed. Under al
Døgnets Strid, under den Forplumring af alle Forhold, al den Løgn
og Smaalighed, som Nutidens politiske Liv saa mange Steder
frem-byder, er det styrkende at vende Blikket mod et Syn, som Historien
ingenlunde frembyder paa mange af sine Blade: en stor og
praktisk Idé, fattet med klar Bevidsthed og gennemført af en ren og
energisk Vilje, hvem det lykkes i det afgørende Øjeblik at faa
Folket til at lytte til sin Røst. II.
II.
De nordamerikanske Fristater skylde Uafhængighedsdriften
og Frihedsfølelsen deres Oprindelse. De grundedes af Mennesker,
som vilde undfly det religiøse og politiske Tyranni i Europa.
Ny-England (de nordligste af Fristaterne) blev f. Eks. til ved de
saa-kaldte »Pilgrimsfædres« Udvandring (1620). En Flok Puritanere
var 1612 udvandret fra England til Holland, men besluttedesenere
at drage over til den nye Verden for at kunne leve efter deres
egen Overbevisning. Under store Møjsommeligheder og Farer fæstede
man Bo der. Den nye Kolonis Forfatning var i den første Tid
aldeles uafhængig af Englands. Alle Menighedens Medlemmer
samledes fra Tid til anden for at holde Raad, og man valgte sig
selv en Guvernør, der med nogle faa Raadgivere ledede de
løbende Forretninger. Da senere Folkemængden tiltog, indrettede
man (1639) en Repræsentation, som skulde give Love. Hvad der
mest udpræget fremtraadte i Ny-England, udviklede sig i
beslægtede Former i de andre Kolonier. Den engelske Regering søgte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
