Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Professor H. Høffding: Alexander Hamilion og den nordamerikanske Unionsforfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nuar 1775): »Den Aand, som nu gør Modstand mod Beskatningen
i Amerika, er den samme, som forhen modsatte sig Laan,
Privilegier og Skibsafgiften i England, den samme ,Aand, som fik hele
England lil at rejse sig og yed »Bill of Right« hævdede den
engelske Konstitution, det samme Princip, som fastslog den store,
fundamentale og væsentlige Grundsætning, paa hvilken vore
Friheder hvile: at ingen engelsk Undersaat kan beskattes uden efter
eget Samtykke. Whiggismens hæderfulde Aarid besjæler tre
Millioner Mennesker i Amerika, som foretrække Fattigdom med
Frihed og ville dø under Forsvaret for deres Rettigheder som Mænd,
som frie Mænd.« — Selv i deres Revolution havde Amerikanerne
historisk Grund under Fødderne. Vel beraabte de sig i deres
berømte Uafhængighedserklæring paa almindelige og oprindelige
Menneskerettigheder, og man beskyldte Erklæringens Forfatter,
Jefferson, for at have skrevet den ud af Locke’s Skrift »On
Government«. Men de amerikanske Ledere havde en anden
Forestilling om deres »Menneskerettigheder« end de franske
Revolutions-mænd. De mente ikke, at alt først maatte raseres, for at man
saa paa bar Grund kunde opføre en ny Bygning efter visse
abstrakte Principer. De »oprindelige« Principer betragtede man som
de inderste Motiver og Tendenser i selve den historiske Udvikling,
og hvad man krævede, var blot, at denne Udvikling ikke skulde
standses ved noget Magtbud.
Frihedskrigens Historie ville vi her ikke dvæle ved. Gennem
skiftende Sejre og Uheld førte den til et Punkt, hvor Englands
Kræfter vare udtømte. Trods sine uhyre Udgifter, trods de
Grusomheder og de til Dels forræderske Midler, som anvendtes, maatte
England give tabt. — Amerikanerne stode ved Maalet. Men for
at blive et Folk, er det ikke nok at afkaste det ydre Aag. Store
indre Vanskeligheder vare endnu at overvinde, og med Rette har
en amerikansk Forfatter nyligt kaldt Tiden fra Fredsslutningen til
Unionsforfatningens Vedtagelse (1783—1789) den mest kritiske
Periode i Amerikas Historie. III.
III.
Medens det engelske Herredømme varede, havde Kolonierne
ikke haft nogen stadig Forbindelse med hverandre. Enhver af
dem havde haft at gøre med den engelske Regering og kæmpet
for at hævde sin Selvstyrelse overfor den; men afset fra enkelte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
