Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Professor H. Høffding: Alexander Hamilion og den nordamerikanske Unionsforfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det var da intet Under, at man baade i Udlandet og
Indlandet begyndte at nære Tvivl om Nordamerikas Fremtid. De
udenlandske Magter, ikke blot England, men ogsaa Frankrig og
Spanien, der i Krigen havde kæmpet paa Nordamerikas Side, vilde
helst se Landet delt. Eller man mente, at den eneste Redning laa
i Indførelsen af den monarkiske Forfatning, hvad enten det nu
blev en fransk eller en engelsk Prins, som skulde over for at
holde sammen paa Landet.
Og det var heller intet Under, at der blandt de
fremragende Mænd i Nordamerika herskede Mismod og Betænkelighed i
de nærmeste Aar efter Fredslutningen. Man følte, hvad der
manglede: en stærk Centralmagt; men Opgaven var, hvorledes den
skulde oprettes, og hvorledes den kunde forenes med Folkets
demokratiske Tankegang og med Selvstyrelsen. Det gjaldt, om det
af Kongressen vedtagne Valgsprog: E pluribus unum! skulde
blive til Virkelighed. Og det gjaldt, om der i Nordamerika skulde
danne sig en ny Stormagt, hvis folkelige Institutioner kunde danne
et Hjemsted for Frihed og Selvstyrelse, eller om dets frie Stater
skulde gaa til Grunde i indbyrdes Kiv, hver optagen af sine
begrænsede Interesser, et let Bytte for fremmede Magters Intriger.
IV.
En af de Mænd, som bidrog mest til dette Spørgsmaals
lykkelige Afgørelse, var Alexander Hamilion.
Han var født paa den vestindiske 0 Nevis den 11. Januar
1757. Hans fædrene Familje var skotsk: hans mødrene Slægt var
en fransk Huguenotfamilje. Hans Moder, som skal have været en
begavet og højsindet Kvinde, døde tidligt, og da hans Faders
Anliggender gik tilbage, toge nogle af hans mødrene Slægtninge sig
af ham og lod ham opdrage paa St. Croix. Her gik han i Skole
til han var tolv Aar gammel, og har vel kun faaet de al ler
nødvendigste Skolekundskaber. Derefter blev han anbragt paa et
Handelskontor paa samme 0, og viste sig her saa dygtig, at
Forretningens Chef overlod den trettenaarige Knøs Ledelsen af alle
Sagerne, medens han selv af Helbredshensyn gik paa en længere
Rejse. Man har bevaret Forretningsbreve fra ham fra denne Tid,
som bære Præget af tidligt udviklet Klogskab og Energi. Sin
Fritid anvendte han til Læsning, især af nationaløkonomiske,
historiske og filosofiske Skrifter, og lagde derved Grunden til de fler-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
