- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
721

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Professor H. Høffding: Alexander Hamilion og den nordamerikanske Unionsforfatning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Deling kunde derfor gennemføres dér i renere og konsekventere
Form. Den amerikanske Republik er ingen »parlamentarisk«
Republik.

2) Det andet konservative Element ligger i
Tokammersystemet. Ved den Bestemmelse, at Senatets Medlemmer skulde
vælges af Enkeltstaterne, to fra hver Stat, lykkedes det at lade
Staternes Selvstændighed træde frem i Forfatningen. Men tillige
giver Tokammersystemet Lejlighed til grundigere Overvejelse end
Etkammersystemet. En enkelt, talrig Forsamling giver let efter
for en pludselig Tilskyndelse. Tillige kan i Senatet
Sagkundskaben blive særligt repræsenteret.

3) For det tredje ere Forfatningsforandringer vanskelige at
gennemføre. De skulle enten foreslaas af Kongressen, naar to
Tredjedele af begge Huse ere enige derom, eller af et Konvent,
der sammenkaldes af Kongressen efter Opfordring af de lovgivende
Forsamlinger i to Tredjede af Enkeltstaterne. Til Forandringernes
Vedtagelse udkræves, at tre Fjærdedele af Enkeltstaternes
lovgivende Forsamlinger, eller tre Fjærdedele af Konventer, der
sammenkaldes i Enkeltstaterne, stemme for dem. Den Bestemmelse,
at Senatet skal bestaa af et lige stort Antal Medlemmer fra de
forskellige Stater, kan ikke ændres. — Medens det engelske
Underhus ved simpel Lov kan ændre den engelse Forfatning, saa at
denne befinder sig i en uafbrudt Vorden, er der her sat større
Hindringer for Forandringer.

4) Domstolene ere aldeles uafhængige af den udøvende og
den lovgivende Magt. Den øverste Unionsdomstol kan erklære
Love, som stride mod Konstitutionen, for ugyldige. Den har
alt-saa Ret til at fortolke Konstitutionen. Hensigten med denne
Bestemmelse er at hindre, at den i enkelte, specielle Love udtalte
Folkevilje skal komme til at stride mod den i Konstitutionen
udtalte permanente og almindelige Vilje. Den Autoritet, som den
lovgivende Magt har, maa være underordnet den Autoritet, sotn
liar sat selve Forfatningen i Kraft. — Ligesom Sondringen mellem
den udøvende og den lovgivende Magt saaledes er ogsaa
Sondringen mellem den dømmende Magt og de to andre Myndigheder
skarpere gennemført i Nordamerika end i europæiske Lande. Det
er et Element i Unionsforfatningen, som vi her have regnet blandt
dens konservative Elementer, men som ogsaa kunde regnes til
Frihedselementerne. Montesquieu (Esprit des lois XI, 6) siger med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0761.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free