- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
729

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Figurmaler Karl Madsen: Indtryk fra Verdensudstillingen. Fransk Malerkunst. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bekendte Figur af Marie Antoinette i Fængslet hænger der i
Nærheden af et Portræt, en middelmaadig Maler har malt efter
hende, da hun sad og ventede Dommen og Døden. Ved Siden af
dette daarligt malte, men alligevel gribende — næsten forfærdende —
udtryksfulde Billede af en stakkels Kvinde, hvis fine Træk er
forvredne af Sorg og Græmmelse, bliver Delaroches stolte Skikkelse,
der i sig selv ingenlunde er indholdsløs, næsten modbydelig som
en ganske banal Frase1). I øvrigt være det langt fra mig at nægte,
at der er gives historiske Billeder, som intet nok saa farligt Naboskab
vilde berøve et ægte Præg! Men de er faa, langt færre, end man tror.

Delacroix var Delaroches Samtidige og hans Kunst staar
paa ingen Maade den nu regerende Naturalisme mere nær: det
er de fantastiske Skikkelser fra Shakespeares og Byrons, Dantes
og Goethes Poesi, der er dens kæreste Æmner. Men den ejer
Egenskaber, der vil bevare den et Værd for alle Tider. I Billedernes
glimrende og glødende Farver mylrer en Menneskehed, som
Lidenskabernes Storme har hjemsøgt og hærget, paa hvis Kinder og i
hvis Øjne en indre uudslukkelig pinefuld Ild har tændt sin
Feberglød, en Menneskehed, prisgiven onde Skæbner, med uroligt
bankende Hjærter og sorgfulde Sjæle, lig den Skare af fordømte,
et aldrig rastende Uvejr i en Kreds af Dantes Helvede hvirvler
af Sted i ustandselig Flugt, som Efteraarsblæsten Træernes Blade.
Der er i disse Billeder et uudtømmeligt Væld af intensivt Liv, af
Fyrighed og Kraft, Uro og Lidelse, Vildskab og Trods, det glitrcr
og luer frem, det sukker, det bruser gennem dem, det hulker, det
jubler, det skriger, — Død og Fordærv staar paa Springet efter
Bytte eller kryster det i de skarpe Klør. — Ænser vi ikke disse
Drømmes Skønhed, Pragt og Rædsel, betages vi ikke af de brusende
Toner, der lyder derfra med en smertefuld Klang, saa taler i
Sandhed stor Kunst forgæves til døve Sanser.

Delacroix staar som den romantiske Revolutions Høvding
og Bannerfører i Kampen mod den akademiske Klassicisme, en

’) Her hjemme giver jo Frederiksborg Musæet med dets brogede Blanding
af ægte og uægte Lejlighed til lignende Iagttagelser. Et interressant
samtidigt Portræt af Josias Rantzau hænger her Ryg til Ryg med
Krøyers mesterlige Kopi efter Aicards dumme Fantasibillede af
Marshallen, der — ligesom saa mange andre »historiske« Billeder — nærmest
synes malt for at bestyrke det naiveste Publikum i dels helt vrange
Forestillinger om hvorledes Fortidens store Mænd har taget sig ud.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0769.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free