Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Figurmaler Karl Madsen: Indtryk fra Verdensudstillingen. Fransk Malerkunst. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kamp, der længst er stilnet hen og er efterfulgt af andre, uden
at det i Almindelighed anses for givet, at nogen af de stridende
Parter har vundet den afgørende Sejer. For mig synes Udfaldet
ikke tvivlsomt. Klassicismen var saa affældig, at den hurtigt faldt
til Jorden, og den gamle akademiske Autoritet fik da saa haardt
et Slag,*at den ret aldrig mere kommer til Kræfter; den Tid er
forbi, da Akademiernes Præmier for Opgaver fra Oldtidens
Forfattere tillægges Betydning som gyldige Adgangstegn til Kunstens
Parnas. Ingres’ Navn nyder vel endnu en Anseelse, som hans
tomme og forskrækkeligt kedelige religiøse, allegoriske og
mytho-logiske Billeder næppe kan forklare. Men han har efterladt os et
smukt Studie af en nøgen Kvindefigur, nogle interessante Portræter
og en stor Del beundringsværdige Tegninger, der vidner om en
sjælden fin Opfattelse af Konturernes Rytmer og naar Idealet af
en Professors mønstergode Skønhedsskrift; med al sit Pedanteri, i
al sin latterlige Bornerthed var Ingres dog en Personlighed og en
Kunstner, om end en Dværg ved Siden af Delacroix. Kampen
mellem dem førte ikke saa meget til et Nederlag for Ingres
personligt, som til Nederlag for alle de taabelige Fordomme, hvis
gæve og gramme Ridder han var. Delacroix’s Sejer var heller
ikke just en Sejer for Romantiken, det var ikke for nye Dogmer,
han stred, det var for Personlighedens Frigørelse fra alle akademiske
Lænker. En stor Slægt af Kunstnere, der havde helt andre Maal,
helt andre Opgaver, var i Kampen hans Bundsforvandte, delte med
ham den altid træge store Hobs Uvilje og Forhaanelser, og deler
nu med ham Æren for at have skabt den største, den mest
klassiske Malerkunst, Aarhundredet endnu har at opvise.
Den retrospektive Udstilling af dette Aarhundredes franske
Kunst er ubetinget den værdifuldeste og mest tiltrækkende af alle
Verdensudstillingens Afdelinger. Louvre er des værre ikke rigere
paa Billeder af de betydeligste franske Kunstnere fra Aarhundredets
Midte, end al en supplerende Udstilling som denne næsten er
nødvendig for at man kan faa den rette Forestilling om deres
Værd. I 1878 var der en saadan i Durand Ruels Lokaler i Rue
Lepelletier — hvor man i øvrigt altid er sikker paa at træffe
seværdige Ting. — Den havde en endnu fyldigere Repræsentation
for Delacroix, Millet, Corot, Rousseau, Courbet og Daubigny, end
den retrospektive Udstilling i Aar, men formaaede dog næppe i saa
høj Grad at faa deres fremragende Betydning almindeligt aner-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
