- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
731

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Figurmaler Karl Madsen: Indtryk fra Verdensudstillingen. Fransk Malerkunst. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kendt; Lokalet laa fjærnt fra Verdensudstillingen og Besøget var
forbavsende ringe.

Delacroix lærer man forholdsvis godt at kende i Louvre
gennem »Dante og Virgil*, »Blodbadet paa Ghios*, »Don Juans
Baad«, »Korsfarernes Indtog i Konstantinopel«, »Friheden« og et
Par Genrebilleder fra Orienten; desuden har Apollogalleriet
Loftbilledet af Gudens Sejer over Python, og andre af hans dekorative
Billeder er let tilgængelige i offentlige Bygninger i Paris. Men
man bør ikke, hvor Lejlighed bydes, forsømme at udvide sit
Kendskab til denne vidunderlige Mester, mange af hans
Smaa-billeder og Skitser er endnu mere veltalende end hans store
Billeder, hvor gode disse ogsaa er.

Den retrospektive Udstilling har en lille skitseret Gentagelse
af det Billede af Sardanapals Død, der var udstillet her i Fjor og
gjorde en ret trist Virkning paa en Plads og under Omgivelser,
der var det yderst uheldige. Jeg har søgt at forsvare Billedet mod
en Ringeagt, det ingenlunde fortjænte, men jeg indrømmer gærne,
at Gentagelsen er langt bedre. Farverne staar her med rigere
Fedme og Glans, og Stemningen virker med større Helhed og
Kraft, denne tragiske Uvejrsstemning, der er saa ejendommelig og
ægte Delacroixsk; der er ofte i hans Billeder noget som minder
om en Ild, der sidste Gang blusser op i straalende, blændende
Pragt, før den slukkes og synker sammen i den døde graa Aske.

Af de mange andre fortræffelige Billeder af Delacroix, der
findes paa Udstillingen, skal jeg kun fremhæve et enkelt med et
Motiv fra Revolutionshistorien, Pøbelstormen paa Nationalkonventet
den 20 Maj (første Prairial) 1795, det sidste mislykkede Forsøg
paa at opretholde Jakobinernes Rædselsregimente. Det hører til
den Art af Historiemåleri, som aldrig vil blegne. Hele
Revolutionstidens mørke Uhygge og blodbegærlige Vildskab er vidunderligt
gengivet i dette lille, bredt skitserede Billede; den ophidsede Hob
stormer som en stor, ustandselig Bølge ind i Salen, frem mod
Tribunen, og løfter truende et blodigt, afhugget Hoved op mod
Præsidenten, Boissy d’Anglas, som staar der bleg men
tilsyneladende rolig og uforfærdet, de mægtige Faner, der vajer over
hans Plads, gør en mærkelig melankolsk højtidelig Virkning. Et
beslægtet Billede gengiver samme Æmne som Dalous berømte
Relief, Mirabeau og Marquis de Brezé; saa levende, storladent og
stemningsfuldt det end er, forekommer det mig dog mindre
fængslende end Boissy d’Anglas.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0771.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free