- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
733

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Figurmaler Karl Madsen: Indtryk fra Verdensudstillingen. Fransk Malerkunst. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

god Fotografi virker Billedet langt bedre. Ogsaa andre af hans
Billeder skæmmes af usandt brune Toner og altfor stærkt virkende
Lokalfarver, Figurernes Klæder staar især af og til temmelig grelt.
Dæmpede Farver klæder Millets Billeder bedst, mange af dem har
den diskrete Harmoni, vi kender fra »Brændehuggeren og Døden«,
i enhver Henseende et af Millets ypperste Arbejder. Det lille
Billede med Hyrden og Faarene er i malerisk Virkning
fuldkommen nydeligt. Men Millet giver i alt Fald lige saa meget af
malerisk Skønhed i sine Pasteller, som i sine oljemalede Billeder,
og maaské mest i Tegninger paa gulligt Papir, hvor Farven er
ganske let antydet med nogle faa Streger af Pastelkridt hist og
her. Fotografien giver utvivlsomt saa god Besked om det bedste
i Millets Kunst, som det kun sjældent er Tilfældet med Kunst af
saa høj Bang.

Flere af de udstillede Pasteller gengiver de samme Æmner
som nogle af hans berømteste Billeder. De ser ud som Gentagelser
efter dem, men er maaske snarere Forarbejder, Millet begyndte
ikke at male et Billede, før dets Komposition stod ham fuldstændig
klar. Ogsaa »Angelus« er her i en lille Pastel, som har faaet en

Hædersplads i Midten af den store Væg, der er dækket med lutter

Pasteller og Tegninger af Millet. Det er et udmærket smukt

Billede, om det end ikke i mine Øjne just er hans bedste. Det

er let nok at sé, hvorfor det mellem alle Millets Billeder har naaet
den største Popularitet. Selv de, der overfor mangt et andet
af hans Billeder ikke ser og føler, hvad Maleren har set og følt,
der ærgres og frastødes af hans Kærlighed til det, der i deres
Øjne ikke er det skønne, der finder Æmneme prosaiske og Maleren
plump, fanges og gribes dog af dette Billedes letfattelige Poesi og
klare elegiske Stemning, vugges i Drømme af de bløde Toner, der
klinger gennem Luften fra den fjærne Kirkeklokke, og røres af
disse to fattige Skikkelser, der bøjer deres Hoveder i en Aftenandagt,
Naturen synes dele med dem. I mine Tanker er Millet naaet
fuldkomment saa højt i et beslægtet Billede, der ligeledes paa
Verdensudstillingen er repræsenteret af en Pastel. Det har det mindre
poetisk klingende Navn »L’Homine å la veste« og fremstiller en
Bonde, der, da Skumringen falder og Stjærnerne tændes, efter endt
Dagværk drager sin Frakke paa for at gaa hjem. Det. staar i
Stemningsfylde ikke tilbage for Angelus, det er lige saa ophøjet
og betydningsfuldt i sit Indhold, og det er langt større og
mægtigere i sin Linjevirkning og maleriske Holdning; denne Silhouet

Tilskueren. 1889. 49

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0773.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free