Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Figurmaler Karl Madsen: Indtryk fra Verdensudstillingen. Fransk Malerkunst. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af Bonden, der løfter Armen for at trække i Frakken, er i sin Art
afgjort noget af det mest storslaaede, Verdenskunsten har at opvise.
I øvrigt er alle Pastellerne fortræffelige. Til de bedste
hører Billedet af en Vignearbejder, der overvældet af Træthed er
sunken ned paa Jorden uden Kræfter til at rejse sig, og et af de
i Millets Kunst sjældne rent maleriske Studier, en Vindueskarm
med en mægtig Buket Okseøjeblomster i en Krukke, bag hvilken
et Bamehovpd titter frem. Den samme Sædemand, hvis
monumentale Figur behersker et af Millets mest storladne Billeder, er
med temmelig ringe Virkning anvendt som Staffagefigur i en af
de udstillede Pasteller. Mange af dem er godt kendte fra
Gengivelser, saaledes Pigen, der kærner Smør, Gæssene ved Kæret.
Faareflokken, der bryder over Vejen ind i Krattet, Vogterpigeme,
der ser efter Vildgæssenes Flugt, o. m. fl. To smukke Tegninger
gengiver samme henrivende elskværdige Motiv, den lille Dreng,
som Moderen holder frem i Bondehusets Dør, medens en Søster
med stor Opmærksomhed ser til.
Gorot er .endnu rigere repræsenteret paa Verdensudstillingen
end Millet, den har henved et halvt Hundrede Billeder af ham.
Man har ondt ved at forstaa, at ogsaa han en Tid har været
overset og ringeagtet, at Samtiden ikke straks er bleven vunden
af disse indsmigrende og bedaarende Landskaber, hvor alt er
Velklang, feagtig Skønhed, de fejreste Egne i den fejreste Aarstid,
naar Træerne runder deres Kroner i rigest Fylde, paa de Timer
af Dagen, hvor Luften er kølig og friskest at aande, hvor
Dugperlerne hæriger i Blade og i Græs. Det er et Arkadien, et
Drømmenes Land, Pan bor i Skovens Tykning og Nymferne træder
over Engen saa let en Dans, at ingen af de tindrende Draaber
falder mod Jorden. Hvorledes har dog Zola kunnet stille den
stupide Fordring til Gorot, at han skulde knække Halsen paa sine
Nymfer og erstatte dem med sandfærdige Bønderpiger med Fregner
og Træsko! I disse Billeder er jo alt den sarteste og fineste
Æventyrpoesi, fra den sølverne Farve, der synes gøre Luftens
Svalhed og balsamiske Duft mærkbar for Øjet, til Penslens sikre
Tegning af disse melodisk svungne smekre Stammer, der fører
Tanken hen paa Elverkongens kælne unge Døtre, og som er Corot
en næsten uundværlig Note i Kompositionens udsøgte Harmoni som
Modsætning til de gamle løvtunge Træers tætte og kraftige Masser.
Af disse mest typiske Corotske Landskaber har den
retrospektive Udstilling udmærket skønne Eksemplarer, der forener de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
