Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Figurmaler Karl Madsen: Indtryk fra Verdensudstillingen. Fransk Malerkunst. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der er Maler og som saa mange andre Kunstnersønner holder
Kursen i Faderens Kølvand. Det er af den berømte Maler, saa
usandsynligt det end lyder. I et Billede af en Bonde, der viser
Vej for en Afdeling Kavalleri, er Figurerne dødt og det
forekommer mig at udpege typiske Svagheder i Meissoniers
højt-beundrede Heste. Et friskt og smilende Ansigt paa en Pige i en
Værtshusdør synes mig paa alle de nye Billeder egentlig det eneste
Punkt, der vidner om de kunstneriske Egenskaber, der har
for-maaet at opdynge saa talrige Laurbærblade for Meissoniers Fødder.
Men lad os ikke opholde os ved disse Billeder, det vilde
være uretfærdigt. De Kunstnere, der har staaet i første Række
paa Verdensudstillingerne 1855, 1867 og 1878, kan man næppe
med Billighed affordre, at de atter skal være der 1889. Hvis den
engelske Maler Millais ikke havde udstillet det mesterlige Portræt
af Gladstone, kunde man paa Verdensudstillingen med Urette
tvivle om Berettigelsen af hans Ry. Meissonier er bleven gammel;
Ære være de Kunstnere, der formaar at bevare Ungdommens
Kraft gennem saa mange Aar, som han har gjort det.
Den retrospektive Udstilling viser ham i hans Kraft og
Glans. Hvis han selv har haft Andel i Udvalget af de udstillede
Billeder, synes han at have bestræbt sig for, at det ikke kom til
at vise ham som den ensidige Kunstner, for hvilken han i Reglen
antages. . Her er endog et — temmeligt uheldigt — allegorisk
Billede med blodbestænkte Lig af Ulykkesaaret 1871, der danner
den stærkeste Modsætning til hans idylliske Billeder fra de gode
gamle Tider. Det betydeligste og bedste af de udstillede Billeder
er det berømte »1814«, Napoleons Tilbagetog over øde Snemarker,
et stort Historiebillede i ganske lille Format, et Billede, der
virkeligt fortjæner al Agtelse og Beundring. Stemningen er fortræffelig,
Udtrykket i Kejserens Hoved uforligneligt vel truffet, — man ser,
det er en Sol, der daler mod sin Nedgang. — Men kender man
Billedet fra Gengivelser, — og hvem gør ikke det, — lærer
Originalen en ikke synderligt nyt. Fotografien forskønner endog
Meissoniers Billeder, den medtager alle deres Fortrin og tier om
deres Mangler. Meissoniers Formbehandling og Penselføring er
beundringsværdige, hans Farve er det ikke. En fin Opfattelse af
det maleriske Fænomen viser sig saa sjældent i hans Billeder, at
vi næppe burde have staaet tvivlende om hans Forfatterskab til
Luften fra Venedig. Hvor han mindre har Brug for sin skarpe
Detailleanalyse end for et bredt malerisk Syn, bliver hans sikre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
