- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
743

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Figurmaler Karl Madsen: Indtryk fra Verdensudstillingen. Fransk Malerkunst. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

maleriske Dragter, vi ser dem uden at ses, og det er slet ikke
saadanne tvære og kedelige Skikkelser som dem, der sædvanligt
figurerer i de store historiske Tableauer, det er — hvor
mærkværdigt — levende Mennesker, der færdes hjemligt ugenert i deres
hyggelige og ejendommelige Stuer, der ryger, drikker, læser, maler,
musicerer, snakker og tænker paa Elskovsæventyr og andre
Galskaber, der kort sagt lever et Liv ganske som vi lever det, men
dog et Liv, der synes rigere paa Poesi, fordi det i højere Grad er
omgivet af Skønhed.

Meissonier er ofte bleven sammenlignet med de gamle
hollandske Mestre. Man maa lade ham, at han i Henseende til
Foredragets Smidighed og fuldendte Præcision ikke staar tilbage
for de behændigste og taalmodigste mellem dem; i Henseende til
fin Formforstaaelse staar han over dem alle. Meissoniers store
tekniske Mesterskab er bedre værd, end at det har fortjænt stedse at
blive jævnført med Dov, Slingelandt og Slægten Mieris, om disse
Malere end sagtens for de Amatører af Kabinetsstykker, der danner
Kærnetroppen mellem Meissoniers Tilbedere, repræsenterer den
ideelle Fuldkommenhed. Men gaar man højere op i Rangklassen
saa blegner Meissonier. De hollandske Malere opnaaede maaske
næppe saa megen illusorisk Effekt, de malte ikke sikrere og
korrektere, men de malte alligevel bedre, med finere Sans for den
maleriske Skønhed. Og de viser os klart, at Meissonier dog
bedrager os, at han ikke, som han giver sig ud for, for Alvor
kender de døde Slægters Liv. De kendte deres Samtids Mennesker
nøje og dybt, deres Karakteristik blev mindre hængende ved
Klæderne, den gik lige ind til Sjælens Lønkamre, til Følelserne
og Drifterne. I deres Billeder pulserer et Liv, der er langt
fyrigere og langt rigere, et Liv med glad Latter, lystig Sang,
varme Haandtryk, tindrende Øjne og blussende Kinder, men
ingen af de huslige Pligter glemmes eller forsømmes, baade
Køkkentøjet og Børnene bliver forsvarligt vaskede, og Børnene
skriger og Børnene ler, de spiser deres Vælling og henter i Kroen
Øl til deres Fader, medens Moderen vugger den mindste i Søvn
og saa sagte knapper til for sin Kjole. Disse gammeldags
Interiører, hvis Hemmeligheder Meissonier lader os belure, er ikke de
Hjem, hvor Livet blev levet. Hans Kunst kender ikke andre Kvinder
end opstadsede Milliondamer og et Par Værtshustøse, ingen, slet
ingen Børn, maaske fordi Børnene er ham for urolige Modeller.
Den ejer intet af Hollændernes Frejdighed og Varme. Han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0783.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free