Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - E. Skram: Moderne Forfattere. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fjærdseme, viste Brandes, at det næppe var saa alvorligt ment,
som det lød, med den affejende Ytring, han i 1870 havde brugt
om hele Mangfoldigheden af Folkelivsskildringerne fra Herodots
Dage og indtil nu, nemlig at »enhver Paavisning og Indskrænkning
af endnu levende Folkeslags Ævner i Almindelighed gør et højst
upaalideligt, blot orienterende Indtryk«, idet han i alt Fald da selv
gav sig i Lag med uden særlig videnskabelige Hjælpemidler at
skildre vigtige Dele af det Folks Liv, han umiddelbart havde for
Øje. Han har formodentlig ment, at saa længe Etnografi og
Antropologi ikke er kommen videre med sine Undersøgelser og
Maalinger og Tal, end de i Virkeligheden er, vilde det være urimeligt
at forlange af den livlige Stamme- og Folkepsykologi, at den skulde
forlade sit Liv i Solens Skin for at begynde for Alvor paa
Systemerne. Og deri maa man sikkert give ham Ret.
Folkepsykologien er i Livets sorte Skole endnu klædt i Trøje og
Knæbenklæder, og det vilde passe den ilde at tage Mesterleksianernes
Mine paa.
Men i denne Anledning er det imidlertid, at jeg vil tillade
mig at gøre nogle Indvendinger imod de to omtalte Skrifter af
Brandes, særlig imod Indtryk fra Rusland.
Begge Bøgerne begynder med en folkepsykologisk Del, de
saakaldte Iagttagelser og Overvejelser, og for at sige det med ét
Ord, det forekommer mig, at Brandes i disse Afdelinger er gaaet
for langt bort fra Standpunktet af 1870, og længere end han selv
vil. Den udmærkede Kritiker synes mig ikke kritisk nok. Medens
Bogen om Berlin er saa fortræffelig, bl. a. fordi den har bevaret
al den Øjeblikkets og Tilfældighedens Friskhed, hvormed den
oprindelig er undfangen, og ikke i Tone og Form paadutter Læseren
noget som helst om hans egen Viden-mindre-god Besked, er
der over Bøgerne om Rusland og Polen et vist akademisk Sving,
der forpligter Forfatteren ud over, hvad han i Indledningen har
sagt, at han vil svare til. Han har jo været Gæst i begge Lande,
den særlig indbudne, den, for hvem Vejen var let og Siddepladserne
bløde. Er han end ikke bleven ført omkring af en Potemkin, som
tryllede Egne og Befolkning om efter hans Forventning og Ønsker,
har han dog bestandig haft med det selskabsklædte og til fremmede
fransk (og tysk) talende Rusland og Polen at gøre, der aldrig
eller saa godt som aldrig var ukendt med, hvad det i det givne
Øjeblik vilde være høfligt, morsomt eller interessant at meddele
den kærkomne rejsende. Brandes Skarpsindighed har da i Reglen
Tilsknereu. 1889. 50
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
