Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - E. Skram: Moderne Forfattere. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
giver. Der lyser en særegen afklaret Følsomhed i Forstaaelsen
af de unge mandlige og kvindelige Omformeres Tro og Gerninger,
og i Brandes’ agtelsesfulde Paavisning af deres opofrende — og
udartede — Færd er der en Tilskynden og en Holden igen
omtrent som den, der ligger i et roligt udtalt: fremad, i et Krigsraad.
— Af alt, hvad Brandes anfører om Rusland, er der to
Ting, som jeg i Tankerne har dvælet mest ved. Den ene er
Fortællingen om det Folkeskuespil, han paa Petersborger
Paaske-marked ser om Formiddagen i en Fjællebod. Det handler om
Ruslands Nationalhelt Suvérov, og denne fremstilles midt i Krigens
Røre blandt sine Soldater, men dog forekommer der i Stykket
ikke et Skud. Helten er, siger Brandes, »udelukkende opfattet
fra den folkelig-patriarkalske Side. Han forherliges i russisk Aand
for sit faderlige Sindelags Skyld, ikke for sit Mods og sine Sejres
. . . Menigmand ser her med Undren og Stolthed Suvörov klædt
i en slidt Uniform som den simpleste Soldat, selv bærende sin
Bagage i en Pose paa Ryggen, levende med Soldaten og spisende
som han, en Fader for alle*. Og med rette slutter Brandes sin
Omtale af Komedien med følgende Bemærkning: »Sammenligner
man et Skuespil som dette med andre Nationers Folkeskuespil om
almenyndede Krigshelte, saa slaar det en, at i dem ufravigelig
Bravuren er den Egenskab, der sættes i bengalsk Belysning,
medens det her er den patriarkalske Jævnhed, Feltherrens
Faderforhold til Soldaten, som betonesc. Stykket gjorde umaadelig
Lykke paa Markedet, og den fattige Befolkning i Petersborg
skulde altsaa efter dette, maa man formode, opfatte Krigen
væsentlig forskellig fra den tilsvarende Befolkning t. Eks. i
København, hvor man i Krigsskuespillene jo ikke kan faa nok af Skud
og Røg og Bedrifter. Hine Mennesker skulde til daglig i Krigen
se et Slid, disse en Fest? Det kunde ligge i, at Folk
gennem-gaaende var mere fredelig sindede i Petersborg, og maaske i
Rusland, end i Danmark, og alt, hvad man i Almindelighed hører
og læser — ogsaa hos Brandes — om Russerne, gaar jo ud paa
at fremhæve deres bløde og ukrigerske Sindelag, hvor gode
Soldater de end er. Men er Befolkningen i Danmark da krigersk?
Jeg formoder, at Grunden ligger et andet Sted. Almuen i
Petersborg kan ikke læse, og den har aldrig kunnet det. Den
Slægtleddenes fortsatte Dannelse, som i Danmark (og andre Steder) nu
er Poesi for de ulærde og enfoldige i Aanden, er aldrig trængt
synderlig ind i de folkelige Lag i Rusland; de holder sig, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
