Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - E. Skram: Moderne Forfattere. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
imod at slaa ham ihjel, og der er ikke den Skænkevært, ikke den
Barber og Pantelaaner i den hele Stad, som ikke véd fra hans
egen Mund, at han har gjort en overmaade daarlig Gæld paa
3000 Rubler, og som ikke skulde kunne angive paa Dag og Time
og Klokkeslet, naar han sveg sin Forlovede for Pigen Gruschenkas
Skyld. Naturligvis har den Frimodighed, som Brandes traf hos
de højst udviklede og tillige, saa vidt han kunde skønne, »mest
typiske« Individer, taget sig pynteligere ud; men i sit Væsen er
den den samme. Han siger om dette: »Ingensteds hører den
fremmede Mænd og Kvinder, der staar paa Civilisationens Højde,
udtale sig saa aabent og saaledes uden Forbehold som i Rusland.
De meddeler ikke blot uden Betænkelighed Meninger og Tanker,
men de fortæller ikke sjældent vigtige Træk af deres eget Liv,
Træk, som de maa vide. kan bedømmes forskelligt, uden Frygt
for at tabe i den andens Omdømme. Bag denne Aabenhed, der
især hos Kvinder i høj Grad overrasker, ligger der et: »Saadan
er jeg, jeg giver mig, som jeg er — for bredt og stort anlagt til
at være forbeholden og forsigtig, og for livssikker til ikke
udelukkende at være afhængig af min egen Dom«. Meningen hermed
i det selskabelige Samliv er denne: »Jeg er saadan, sig, hvordan
du er«. Ja vel. — Men, vil jeg svare, tillad mig, Frue eller
Frøken, her er der ikke først og fremmest Tale om den Fare,
De løber ved at blotte Dem. I sligt Selskab er De jo ikke, at De
behøver at nære Frygt for egentlig Misforstaaelse eller for, at
vedkommende, De betror Dem til, skal pile ind ad næste Gadedør
for at meddele de farlige Ting, De har fortalt. Her er der først
af alt Tale om, at intet berettiger Dem til at kaste Dem over en
sagesløs fremmed, der ikke har bedt om Deres Fortrolighed. Har
han gjort Kur til Dem, er det en anden Sag, saa maa han tage
Skade for Hjemgæld. Men naar han ganske uskyldig i en Salon
en Aften kommer hen til Dem for at tale om Deres Kjole, eller
om den sidste Operaforestilling, eller om Ruslands Fremtid, eller
hvilke andre Æmner, der kan ligge for, saa skal de holde
Fred og ikke læsse paa Mennesket Deres intime Ting. Disse
hører de udvalgte til, og det kunde jo være, at han netop ikke
ønskede at fortælle Dem noget. Han synes maaske ikke, at De
er skikket til at forstaa hans indviklede Tilfælde. De ødelægger
den Parternes Lighed og Frihed, hvorpaa al fornuftig
Selskabelighed beror. Ingen har Lov til i en Selskabssal at paalægge andre
Forpligtelser end de selvfølgelige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
