- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
761

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - E. Skram: Moderne Forfattere. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Der er, forekommer det mig, omtrent den samme
Vanskelighed ved at tale om den russiske Folkekarakter, som der er ved
at skulle bestemme det kvindelige Køns Særegenhed i Modsætning
til Mændenes. Hverken Russere eller Kvinder har man i en dertil
egnet Tilstand De har begge udviklet sig under et uhyre Tryk,
der endnu vedvarer, og for en løselig Betragtning er det vel
omtrent umuligt at afgøre i det givne Tilfælde, hvad der hører
Trykket til, og hvad Naturen. Naar Strindberg danser Indianerdans
omkring Kvinden og afskyder Revolvere over hendes Hoved for
at antyde, hvor farlig hun er, og naar Børne siger, at der i
enhver Kvinde stikker en Gaas, og at hver Gang Trangen til at
skræppe kommer over hende, sympatiserer selv Fru von Staél
med sin Kammerjomfru, saa vilde der i og for sig ikke være meget
at indvende derimod, naar ikke disse Herrer udgav deres Domme
for endelige og afgørende. Ingen af dem har jo haft med den frit
udviklede Kvinde at gøre; Vampyren og Gaasen er historiske
Følger. Og det hjælper ikke, at Strindberg mener, at han kan
se tværs igennem dette, og at han kender Urtypen, der gaar fra
den nøgne Frugtæderske til Kognakdrikkersken, for han gør ikke
sin Paastand sandsynlig. Det er naturligere at lytte til Fysiologerne,
der i alt Fald umager sig for at paapege de Forskelligheder
mellem de mandlige og kvindelige Anlæg, som man har gode
Grunde til at antage for oprindelige, og under alle Omstændigheder
er man i dette Spørgsmaal nu kommen saa vidt, at intet fornuftigt
Menneske falder paa at anse sit praktiske Skøn for mere end
foreløbigt.

Men paa lignende Maade forholder det sig med det russiske
Folk. Det lever og har omtrent altid levet under et forrykt Tyranni,
og der er nationale Egenskaber, som umiddelbart kan afledes fra
dette, ligesom der er andre Egenheder, der omvendt forklarer, at
Tyranniet er der, og der er hele Forviklingen af disse to Forholds
Krydsning. Der er det historiske Barbari og det oprindelige, og
der er de gunstig stillede Individers forholdsvis fri Udvikling.

Naar man derfor stempler noget som typisk russisk, og
det ikke samtidig kan ses, om der derved tænkes paa Russeren,
som han maa være, eller paa Russeren, som han historisk er,
op-staar der Forvirring af samme Slags som den, man jævnlig møder
i Kvindespørgsmaalet.

Og Brandes klarer netop ikke denne Forvirring. Ganske
vist henfører han ved adskillige Lejligheder fremhævede Ejen-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0801.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free