- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
788

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Figurmaler Karl Madsen: Indtryk fra Verdensudstillingen. Fransk Malerkunst. II - Bastien Lepage - Manet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Billedet af Jeanne d’Arc indtager en særegen og fremragende
Plads i Bastien-Lepages Produktion. Ikke i malerisk Henseende.
Særligt store Anlæg for det landskabelige synes han ikke at have
haft, i de Landskaber, der danner Baggrunden for hans Figurer,
er det gærne daarligt fat med Planen og Planerne, og Landskabet
bag Jeanne d’Arc er et ganske ubegribeligt sammenfiltret Virvar,
hvor tilmed den lyse grønne Farve hverken er sand eller skøn.
Bag hendes Ryg synes de mystiske Figurer at aabenbare sig til
ingen Verdens Nytte, i saa Henseende er ikke engang Billedets
Komposition heldig. Hvad der giver det Værd er det
vidunderlige Udtryk i hendes Hoved, den indre Gløden i hendes Sjæl
tvinger Rødmen frem i hendes Kinder, og hendes luende Blik ser
Himlen aaben, hendes Øren hører Engleskarernes Musik og den
hellige Jomfrus Bud til hende om at bringe Frankrig Frelse, og
hun krammer Kvisten i sin Haand under svulmende Længsler og
klippefast Haab til Kampe, hvor ved hendes og de himmelske
Magters Hjælp hendes Land atter skal rejse sig fra Støvet under
Fjendens Hæl, afvaske hver Fornedrelsens Skænselsplet og indvie
en Fremtid, rig, stor og lysende som selve det Paradis, i hvilket
hun stirrer ind. Der er et ungt Sind i dette Billede, af den Art
unge Sind, af hvilke der til Verdens Fremme er altfor faa. Jeanne
d’Arc er her, om man saa vil, en slet og ret hysterisk Bondepige,
men ingen vil paastaa, at den Fremstilling, her er givet af hende,
virker plat. Hver Salon har Snese Fremstillinger af hende, —
det ligger hvert Parti nær at komme hende i Hu, — ingen af
dem vil fordunkle det Billede af hende, Bastien-Lepage har
efterladt os.

Bastien-Lepages Billeder har gennemgaaende en lys
Farve-holdning. Sarah Bernhardts Portræt forsøger jo endog en
»Symfoni i hvidt«. Han hører til de Malere, hvis Indflydelse har ført
den franske Kunst ganske bort fra de brune Asfalttoners Romantik
ud i det klare Dagsskær, som nu har faaet saa almindeligt Indpas,
at man selv sporer det i adskillige Natbilleder. Det er som
Frilufts-maleren, den geniale Billedhugger Rodin har fremstillet
Bastien-Lepage i sin karakterfulde Statue af ham. Paa den retrospektive
Udstilling hænger en stor Del af hans Billeder — om de da ikke
senere er fjærnede fra den Plads, hvor de efter megen Flytten
frem og tilbage syntes at finde blivende Sted, — i umiddelbar
Nærhed af en Væg, der udelukkende er helliget den berømte og
berygtede af Zola forherligede radikale Maler og impressionistiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0832.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free