- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
795

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Figurmaler Karl Madsen: Indtryk fra Verdensudstillingen. Fransk Malerkunst. II - Roll - Dagnan-Bouveret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mærkeligt nok har sneget sig ind, — af »Krigen« i
Luxembourg-galleriet, af »Arbejdet«, der vil erindres fra Udstillingen her i Fjor.
Det rent maleriske Studie af Friluftslyset har imidlertid
efter-haanden faaet en bestandigt voksende Tiltrækning for ham. Det
er ikke muligt at naa større Sundhed, Djærvhed og Kraft i
Farve og Behandling, end Roil har naaet i sine trods de beskedne
Æmner retteligt berømte Billeder af »Koen«, Kvinden og Tyren,
Forpagterpigen Lamétrie, og den siddende Kvinde med den blottede
Skulder, et af de solideste og fornøjeligste Stykker Malerkunst,
Udstillingen i Fjor viste os. Rolis sidste Arbejder af denne Art,
udstillede paa dette Aars Salon, forekom mig at staa noget tilbage
for deres Forgængere, der synes mig i et stort Sommerbillede
med Damer i Græsset at være kommet noget for mælket hvidligt,
Figurerne var heller ikke absolut gode. Til Gengæld overtræffer
et nyt Portræt Portrætet af Landskaksmaleren Damoye. — Kaster
man et Blik over Rolis i enhver Henseende imponerende
Produktion og mindes, at Maleren endnu er cn ganske ung Mand, vil
man atter med Vemod komme i Hu, hvor vi her hjemme — med
Undtagelse af Krøyer, — synes at være energiløse Stakler. —

Æresmedailen for dette Aars Salon blev tildelt
Dagnan-Bouveret, en meget flink og dygtig Kunstner, ofte vindende
elskværdig i sin Følelse, altid samvittighedsfuld, soigneret og
smagfuld i sit Foredrag, der kan minde om Bastien-Lepages. Han har
malt Portræter, — man vil fra i Fjor mindes det udmærkede lille
Portræt af Kunstnerens Bedstefader — enkelte mythologiske og
religiøse Billeder, forsøgt saa uligeartede Genrer, som de, der
betegnes af »Bryllupsgæsterne hos Fotografen«, »Hestene, der skal
vandes« og »Det saarede Barn«. Sin Specialitet har han fundet
i Fremstillingen af den gudfrygtige Almue i Bretagne i
andagtsfulde Timer. Særligt det nydelige Kirkebillede i
Luxembourg-Galleriet viser, hvor smukt og rørende — tilsyneladende ogsaa
troskyldigt og naivt — han formaar at fremstille den brave
Landalmues Troskyldighed og Naivitet. Han maler Hoveder, der —
ligesom Hovederne i adskillige gamle Portrætbilleder, særlig
Mem-lings — har dette ejendommelige Udtryk, som røber en Sjæl, for
hvilken St. Peter umuligt kan nænne at lukke Paradisets Port.
Det er ikke nogen dyb og haardhændet Realisme, der præger de
meget indtagende Billeder, han har udstillet paa Verdensudstillingen,
En Kirkefest i Bretagne, Vakcinationen og Brudeparrets Velsignelse.
Hans — maaske lidt spæde — Kunstnerpersonligheds ejendommelige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0839.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free