- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
802

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Figurmaler Karl Madsen: Indtryk fra Verdensudstillingen. Fransk Malerkunst. II - Rafaëlli

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sig nøje med hver eneste lille Ting, hver Enkeltform i dens særlige
Belysning, hvert Parti af Skæget eller Haarel; for Rafaelli
indeholder et Hoved kun en eneste Ting, der er værd at sé, alt andet
er ham ganske ligegyldigt. For ham er den maleriske Virkning
en Virkning, der kan opnaas med Sort og Hvidt og som bliver
kraftigere og bedre, jo renere det hvide og jo dybere det sorte
er. Han kan nøjes med disse to Farver og naa omtrent alt hvad
han tilsigter, tvinges han til at anvende andre for at vise, at et
Stakit er grønt og et Tag rødt, staar disse Farver i Reglen med
en ganske skrækindjagende Tørhed, saa blottede for al Fylde, for
al harmonisk Skønhed i Forhold til Omgivelserne, som om de
var hensatte af den raaeste Haandværkers Haand. Han søger
Karakteren, men ikke den maleriske Karakter, ikke Lysets Spil i
Farven, ikke den Luftperspektiv, der sætter Genstandene paa deres
Plads i Rummet, — man erindrer »Den realistiske Maler* fra
i Fjor — ikke Karakteren af de forskellige Stoffer. Betegnende i
saa Henseende er hans Billede i Luxembourg: Gonon i Færd med
at støbe Dalous bekendte Relief med Mirabeau og Marquis de
Brezé. Relieffet, Gonons Bluse, Medhjælperne, det er altsammen
lavet af Papir, lige saa løst og uvederhæftigt i Stofgivningen som
den rimdækte Jord paa Billedet, vi saa i Fjor, lige saa blankt og
bart paa enhver nok saa let Antydning af Stoffets
Ejendommelighed, som selve det rene, hvide Lærred, Rafaelli ofte lader staa
ubedækket.

Det vil af dette være klart, at Rafaelli er en uhyre ensidig,
og i sin ganske skaanselsløse Ensidighed overordentlig kraftfuld
og fængslende Kunstner. Han er en af de mest fremragende
Personligheder i Nutidens Kunst. Men Himlen se i Naade til de
stakkels Malere, der tror at kunne yde noget godt ved at efterligne
ham; der findes jo altid slige stakkels Myg, der brænder deres
Vinger i de store Personligheders Lys. Den geniale Ævne til
overalt at ramme det karakterfulde, der er den bærende Kraft i
hans Kunst, har Guderne min Sandlen ikke drysset ned til alle
de Mennesker, der nogenlunde har lært at føre en Pensel. Ævnen
til at se bort fra al Skønhed i Farvernes Samklang, Ira Lys, fra
Luft, fra al Stofkarakter, kan flittige Bestræbelser maaske nok
arbejde frem, men det synes ikke rimeligt, at der just er vundet
noget ved at faa den.

Rafaelli har haft en haard Kamp at kæmpe, før han har
vundet den Anerkendelse, der nu overalt bliver ham tildel, han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0846.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free