- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
803

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Figurmaler Karl Madsen: Indtryk fra Verdensudstillingen. Fransk Malerkunst. II - Rafaëlli - Monet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

har paa Verdensudstillingen faaet første Medaille, og selv om det
er lidt komisk, at han ikke er bleven funden værdig til
Æres-medaille, er denne officielle Hædersbevisning jo ret smigrende for
en Kunstner, der fra Salonen kun har »Hædrende Omtale« og
hvis Billeder for ikke mange Aar siden forkastedes af Salonens
Jury. Refuseret fra Salonen, udstillede Rafaelli blandt »de
uafhængige«, mellem Impressionisterne. Forfølger ban end i høj
Grad i sine Billeders Komposition, i Opfattelsen af Figurernes
Bevægelser og Udtryk og af Landskabernes Karakter en »Impression«,
saa er det jo soleklart, at hele hans maleriske Stil, især da hans
Farvebehandling, staar Impressionisterne meget fjærnt. Netop de
Farvefænomener, der slet ikke interesserer Rafaelli, tilstræber de
at vise os i et nyt og forklaret Lys.

Af nulevende Impressionister var kun Claude Monet
repræsenteret paa Verdensudstillingen i den retrospektive Afdeling.
Hans tre Billeder, Kirken i Vemon, TeuUerierne og Landskab fra
Veiheuil, gjorde en overordentlig glimrende Virkning, de straalede
ved deres Lysholdighed, de syntes at aabne Vinduer ud til den
virkelige Natur ved deres luftige og rene Toner, de ødelagde deres
Omgivelser. Kirken i Vernon berøvede paa den ubarmhjærtigste
Maade af Verden Bastien-Lepages store Billede af Jeanne d’Arc
al Kraft og malerisk Holdning. Jeg skal dog ikke forsøge paa
Grundlag af disse tre Billeder at give en Karakteristik af denne
mærkelige og ofte udmærkede Kunstner. Paa en Udstilling i
Georges Petits Lokaler fandtes henved et halvt hundrede Billeder
af ham. En Redegørelse for hans Udviklingsgang og hans Stræben
med denne Udstilling til Udgangs- og Støttepunkt vilde jo
imidlertid ikke være paa sin Plads mellem Indtryk af fransk
Malerkunst paa Verdensudstillingen.

Man tage ikke disse Indtryk for andet end hvad de er.
Mange franske Malere, der ikke er nævnte, fortjænte lige saa vel
at nævnes som mange af de her omtalte, og mange af de her
omtalte fortjænte en langt mere indgaaende Behandling. En Ting
vil maaske være Læseren paafaldende, som den er mig selv
paafaldende. De Navne, der er nævnte, er lutter kendte Navne.
Allerede for mange Aar siden har enhver, der med lidt Interesse
følger de Fænomener, der dukker frem i den franske Malerkunst,
hørt Tale om Cazin, Roil, Dagnan-Bouveret, Rafaelli og Monet.
Men Jorden bevæger sig, og Malerkunsten staar ikke stille, den
føder stadig nye Talenter, og her til Lands har jo de allersidste Aar

54*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0847.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free