- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
809

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Læge Th. Sørensen: De sociale Lovforslag i Landstinget

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I Henseende til Omfanget af det offentliges Medhjælp
fore-slaar Udvalget ligeledes flere Ændringer i Regeringsforslaget, idet
man her har nærmet sig mere til Kommissionens Udkast.

Kommunernes Forpligtelse til paa Landet at præstere fri
Befordring (§ 10) er ganske vist ikke, som Kommissionen havde
tænkt sig, opstillet uden Afstandsbestemmelse. Men man har i
alt Fald fundet det retfærdigt, at den af Regeringen foreslaaede
l1/* Mils Fribefordring (3 løbende Mil) burde indenfor Lægedistriktes
Grænser gives, selv om Lægen boede i en længere Afstand, saa
at Sygekassen kun betaler for den overskydende Vejlængde, og da
efter en af Amtsraadet fastsat Takst. I Konsekvens af den Maade,
hvorpaa Udvalget mener, at Hustruerne bør stilles til Sygekassen,
gælder dette dog kun Medlemmerne selv og deres Børn.
Vedkommende, der leverer Befordringen, foreslaas betalt af Kommunens
Kasse, i Stedet for at lade Kørslerne gaa paa Omgang uden
Godtgørelse.

sig efter Medlemsbidragets Størrelse. Men her maa da erindres om, at
der vistnok meget sjældent indenfor en Sygekasse findes anden Forskel
paa Medlemsbidragets Størrelse end den, der følger af, at Medlemmet
tillige har sikret sin Familje noget fra Sygekassen, eller følger af, at
Vedkommende først er indtraadt i en ældre Alder. At dog det forhøjede
Kontingent, som et Medlem i begge disse Tilfælde kan komme til at
betale, ikke giver Adgang til at faa højere Sygepenge, er en Selvfølge.

Ved samme Lejlighed kunde det interessere at vide, hvorledes
Udvalget har tænkt sig Sygepengene beregnet for den gifte Kvinde, som det
nærmest henviser til at være selvstændigt Medlem. I Smaabyerne og
paa Landet turde hendes Fortjæneste, naar man ikke vurderer
Virksomheden som Husmoder, hyppigst være ingen eller forsvindende. Her
vil saaledes i Almindelighed Sygepengene ikke kunne beregnes som en
Kvotadel af den gifte Kvindes gennemsnitlige daglige Indlægt. Men at
tilstede Hustruen at sikre sig de samme Sygepenge som Manden, kunde
blive farligt for Sygekassen af Hensyn til Simulation. Det vilde da let
være en økonomisk Vinding for Familjen, naar hun mældte sig syg, og
hun fristedes herved til uden tvingende Nødvendighed at give efter for
de mange Skrøbeligheder, som Kvindens Liv fører med sig i højere Grad
end Mandens. Tænkes den gifte Kvinde som Regel kun at indtræde i
en Sygekasse som selvstændigt Medlem, turde det derfor være
hensigtsmæssigt at begrænse hendes Sygepenge f. Eks. til ’,’a af Mandens,
hvortil da vilde svare et lavere Kontingent for hende end for ham.
Anser man det nødvendigt at træffe Kauteler for at forhindre, at der
kan lukreres ved Mandens fingerede Sygdom — de hertil sigtende
Bestemmelser i Lovforslaget har Udvalget endog skærpet —, er saadant
lige saa nødvendigt for Kvindens Vedkommende. Tør det ene ikke
overlades til Sygekassernes „bon sens’, tør det andet heller ikke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0853.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free