Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Nils Erdmann: Den moderne svenske Literaturs Folketyper. Folkeliv og Folkelivsskildrere. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kommer den frem, aldrig Klager og ingen Taarer. Nej, den er
praktisk, den viser sig kun i Handling.
Og naar den undertiden viser sig i Udtryk, i Blik, faar den
ofte ligesom en fin Duft af Poesi. En søndagsklædt Daglejer
kommer ind i en lille Boghandel og blader i en Lægebog; han er
ikke rigtig ædru. Han faar Øje paa Fortællerens, Fru Benedictsons,
Krykker. Han spørger om, hvad hun fejler, om hun aldrig
kan blive rask; han vilde saa gærne købe et Par Krykker
til sin Kone. Han bliver ligesom forvandlet, saa snart han taler
om den syge. Ømt og med Stolthed viser han paa sin Dragt —
Konen har vævet den, skøndt hun er saa syg, — og han gaar
bort, siger Fru Benedictson, »efterladende et venligt Minde og et
talende Vidnesbyrd om den sande Hengivenheds Ævne til at højne
og forædle alt, hvad den gennemtrænger — selv hos en beruset
Mand« *).
Og hvor sundt, hvor naturligt, hvor frit for al Romantik
bliver ikke et saadant Ægteskab hos Bonden — d. v. s. hvis han
er en virkelig brav Mand og Konen af god gammel Bondeslægt
»Historien om en näsduk« *) fortæller om saadant et Par. Det
er Bolla, som er opdragen »ved sin Bibel, Spinderok og Væv«.
Hun gifter sig med Per, den vordende Rigsdagsmand. Han er
flere Aar yngre, han bliver forgudet af Konen og bliver, takket
være hende, den ansete Hr. Assarson. Bolla er ganske hans
personificerede Vilje. Hun dyrker ham ved at arbejde for ham
frivilligt og udholdende. Hun tænker kun paa Gaarden,
Husholdningen og Per — altsammen uden Spor af Kryben eller
Underkastelse.
Hun søgte aldrig at indvirke paa hans Handlinger og
Beslutninger, men hun øvede dog en Slags uberegnelig Indflydelse.
»Der var i hans Optræden noget roligt tillidsfuldt, som kom af, at
han i Hjemmet følte sig absolut uantastelig. Hans Ro i alle ydre
Stridigheder var vokset frem af Bevidstheden om, at i Hjemmet
var han fri for al Strid og Splittelse. Allerede i Tanken om det
maatte der være Hvile. For ham kunde der aldrig være Tale
om at blive nervøs. De moderne Teorier vilde maaske have svært
ved at anerkende dette for et Ægteskab i højere Forstand, men
det er sikkert, at dette Forhold, saa frit for Pjat og Romantik,
’) Emst Ahlgren: Berfittelser och Utkast. Fortaell. .Efter Torgdagen‘
*) Samme. Sammesteds.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
