Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Herman Bang: Teaterbrev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teaterbrev.
Hvor meget forskelligt af Kunst sér man ikke paa en Rejse
som min — mangt og lidt.
Vel er hvad man saå, som et Slags Prøvekort over et Par
Landes Kunst, men Prøvekortet er stillet sammen af Tilfældets
altfor urolige Hænder. Indtrykkene klarner sig ikke ret og det
hele virker kaleidoskopisk.
Der saå jeg nu Christian Zangenberg i Bergen. »Fra det
kongelige Teater i København som Gæst«.
I og for sig var dette Gæstespil lærerigt. Ti alt det, som
Hr. Zangenberg paa sin Dampskibsrejse havde mistet eller syntes
at have mistet — dømte haardt vort Teater.
Hr. Zangenberg betyder paa Kongens Nytorv Friskheden
og Kraften. Vi tilgiver ham hans Fejl paa Grund af hans
Oprindelighed og Natur. Han tager, synes vi, i det mindste Tag i
Versene og sætter Fødderne saa paa Brædderne, at man siger
til sig selv: Der kommer noget, som ligner en Mand.
Alt dette er paa vort Teater Hr. Zangenbergs Magt og
Chance. Og netop det syntes — i Bergen tabt.
Stillet ind i denne Kunst af Liv og Vildskud, den norske,
syntes vor unge Helt tam, sirlig, smagfuld og pyntet.
Hans Broder Kaj kom ikke fra Skoven ved Esrom men
var stegen ned fra et af Dusseldorfernes kønne Malerier af Munke:
Saa levende var Broder Kaj ved Siden af Hr. Garmanns Mefisto
eller — man griber altid fejl af Navnene i denne
Faust-Omskrivning — Rus.
Hr. Garmann er som Inkarnationen af Scenekunst i Norge.
En stor ubændig Kraft, som ikke kender Lov. Et mægtigt
Naturel, der griber til og griber fejl. En Fremstiller, som tumler
fra den fuldkomneste Sandhed og højeste Illusion til den
urimeligste Overdrivelse og hvor utilgivelige Brist støder de
overordenligste Fortrin paa Ærmet.
Denne Kunst har alle de Fejl, som den kompletteste Mangel
paa Uddannelse maa give. Disse Folk kan hverken styre Røst
eller Krop. De kan hverken gaa eller staa, og Midlet, Instrumentet,
hvorpaa de spiller, deres Legeme, lystrer usikkert deres Intention.
Men denne usikre Kunst naar stødvis de overraskende
Virkninger, fordi den har ikke anden Iagttagelsesmark end Livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
