- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
846

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Herman Bang: Teaterbrev

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hvor kraftfuld var ikke i »Hemsøborna« G. Eliasson, hvor
ægte Hr. Sjögren — enten maa de virkelige Skuespilleræmner
summe om Lindberg som Myggene om Lyset eller han stamper
dem af Jorden.

Eller han arbejder med dem og kan arbejde. Det sidste
synes sandsynligst.

»Hemsøborna« er den Lindbergske Forestillingsrækkes clou.

I Parentes sagt en stadselig Serie af Forestillinger: Hamlet
— »Et Brud« — »Lad os skilles« — »Et Besøg« — »Hemsøborna«.

Medens disse kunstneriske Begivenheder gik hen over den
Stad Gøteborg, spilledes paa »StoraTeatern« »Den Pukkelryggede«
ti Gange for hartad udsolgt Hus. Strindberg hædredes med
Tilstedeværelsen af omkring halvandethundrede Personer.

Novellen »Hemsøborna« er kendt. Dramatiseringen er
skaaren lige ud af Romanens Kød. Men disse Dramatiserer!
De skærer ud af Romaner ti Skaalpund Kød og Blod og de
faar det dog ikke til Liv — ti Romanernes Hjærte faar de
aldrig frelst.

Denne Bearbejdelse nu.

Den er gjort af Digteren selv. Han har skaltet og valtet
som han vilde. Her er det ikke en Busnach, som har traadt
døde en Zolas levende Ord. Digterens egen Diktion er bevaret i
Værket og giver det Lød. Her har ingen plump Teaterskrædder
forvansket Snittet ved Effekter, ved hvilke han anraaber Galleriet
Digteren selv — har slagtet sit novellistiske Mesterværk til et
Drama.

Slagtet, ti denne Dramatisering har Indhold nok. Den har
ogsaa Mennesker. Den har fremfor alt en ydre Livagtighed, som
paa et hængende Haar ligner Livet.

Men den er intet Drama, og den lader kold.

Om Menneskene dog en Gang kunde lære, at Roman aldrig
kan blive et Drama. En Dramatisering kan slumpe til at blive
et Kassestykke, men den kan aldrig blive et Kunstværk.

Det er ganske selvfølgeligt. Fra det første Øjeblik en
kunstnerisk Idé undfanges i en Kunstner-Sjæl, har den allerede
Spiren til sin Form, sin bestemte Form — enten Roman eller
Drama eller Digt.

Roman og Drama er to forskellige Væsner. Roman og
Drama ligner hinanden saa meget som en Ko ligner en Vejrmølle.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0890.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free