Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Professor H. Høffding: Demokratisk Radikalisme. En Indsigelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tnan hidtil havde kendt. Det blev de nye’Kræfter, der kunde
føre Slægten videre. De blev ikke skabte af Kristendommen. De
ædleste Strømninger indenfor den græske Filosofi førte dem med
sig; men de styrkedes, inderliggjordes og udbredtes ved
Kristendommen. De bedste Mænd paa Kejsertronen i Rom vare i deres
bedste Foranstaltninger besjælede af denne Aand. Men først under
helt nye historiske Forhold kunde den i fuldere Maal komme til
Gennembrud. Det er denne Aand, ikke Cæsars Aand, som er det
sande Fremskridts Aand, omfattende alt, det store som det ringe.
III.
Der fremføres i Artiklen (p. 584 ff.) en Kritik af
Velfærdsmoralen, som indledes med den Bemærkning, at »den engelske
Velfærdsmoral ikke har slaaet an i Tyskland«. Dette er i en vis
Forstand sandt, skøndt der foreligger dygtige Arbejder (som de
nyligt af Gizycki og Friederich Paulsen udgivne), der gaa i denne
Retning. Men for den, der med Kritik og uden at holde sig til
mere eller mindre poetiske Aforismer vil sammenligne, hvad den
engelske Skole har ydet med den Maade, paa hvilken det er blevet
optaget i Tyskland, ville Tyskerne sikkert ikke komme til at staa
med Palmer i Hænderne. Jeg troede hidtil, at alle mulige
Mis-forstaaelser af Velfærdsmoralen vare forekomne hos tidligere tyske
Forfattere. Men af den foreliggende Artikel ser jeg, at der endnu
var nogle tilbage.
»Velfærdsmoralens Maal«, hedder det, »er at skaffe
Menneskene saa megen Lyst og saa liden Ulyst som muligt. Men hvad
nu, i Fald Lyst og Smerte ere saaledes sammenknyttede, at den,
der vil have saa megen Lyst som muligt, maa tage en tilsvarende
Sum af Kvaler med i Købet? Det hedder i Clärchens Sang:
Himmelhoch jauchzend, zum Tode betrubt. Hvem véd,
om ikke det sidste er Betingelsen for det første.« — Jeg maa
til-staa, at jeg ikke forstaar den Logik, af hvilken denne Indvending
er fremgaaet. Dersom Ulyst skulde være en nødvendig Betingelse
for Lyst, maa man naturligvis finde sig deri. Velfærdsprincipet
siger jo blot: frembring saa megen Lyst og saa liden Ulyst som
muligt! I hvilken Grad det er muligt at naa Maalet, og hvor
store Omkostningerne ville være, derom indeholder det i og for sig
intet. Principet omstyrtes ikke ved Vanskeligheden af at gennemføre
det. Det sejrer, som Erfaringen viser, stedse paany over disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
