- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
864

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Professor H. Høffding: Demokratisk Radikalisme. En Indsigelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Paa alle disse Omraader fandt han, at de manges Interesser stadigt
vare bievne ofrede for de faas. Med andre Ord: i Stedet for Dyd
havde Last været den herskende Kraft ved de menneskelige
Anliggenders Ledelse. At drage Sløret fra dette Ubillighedens Mysterium
og at vise de mange, hvorledes de vare bievne behandlede, saaledes
som Bentham uden Skaansel gjorde det, maatte saare Følelserne
hos de smaa Kliker, der holdt de nationale Interessers forkellige
Grene i deres Haand, og som med Raseri betragtede den Mand,
der beviste Nødvendigheden af, at den store Mængdes Interesser
beskyttedes overfor demc.

Velfærdsprincipet er et demokratisk Princip, for saa vidt
det forbyder at glemme de manges Lidelser over de faas Nydelser.
Men det er ikke fjendtligt mod de faa store, hvis Væsen og Virken
føre Liv, Udvikling og Velfærd med sig for store Kredse.

Selv om Ulighed i ydre Kaar stedse i en eller anden Grad
og i en eller anden Form vil findes, saa længe Menneskelivet
be-staar, saa er den dog ingenlunde det eneste Motiv til Fremgang
i Kultur. Trangen til at bruge sine Kræfter, til at udvikle sine
Ævner og faa Afløb for hvad man føler sig at sidde inde med,
er ogsaa et vigtigt Motiv, og naar ydre Hindringer fjærnes, vil
det kunne spille en langt større Rolle end det hidtil har gjort.
Nu hindre ydre Forhold altfor ofte de enkelte i at blive
opmærksomme paa deres egne Muligheder, og selv hvor Driften er vakt,
kvæles den let af ydre ugunstige Omstændigheder. —

En tredje Indvending lyder saaledes: »Det er
Grundmodsigelsen i denne Moral, at den fordrer og anbefaler en Forsagen
af Jeget, som finder Sted til Bedste for et andet Jeg*. — Den,
som har opstillet denne Indvending, synes ikke at kende noget til
den engelske Skole. Ellers maatte han vide, at det netop er et
af Særkenderne for den Moral, som denne Skole har grundlagt,
at den ikke fordrer Forsagelse eller Opofrelse, uden hvor
Tilfredsstillelsen af den egne Trang vilde medføre saa meget des større
Ulæinpe for andre Individer. Den polemiserer udtrykkeligt med
Askesens og den umotiverede Resignations Moral, idet den fordrer
Begrundelse for enhver Ulyst, man paafører sig selv, lige saa vel
som for enhver Ulyst, man paafører andre. Og den hævder, at
i langt flere Tilfælde, end man hidtil har tænkt sig, er Individernes
Lykke solidarisk, naar man blot gør sig Umage for at finde de
fælles Betingelser. Bentham gaar endog saa vidt, at han
undertiden udtaler, at alles Vel bedst fremmes ved hver enkelts kloge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0912.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free