Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Professor H. Høffding: Demokratisk Radikalisme. En Indsigelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de Schopenhauerske Tanker, kun at han stiller noget omkring
med dem, og at han ikke blot føler Væmmelse ved Verden, men
ogsaa ved — selve Medlidenheden!
Nietsche mangler ganske Blik for Storheden i den
Anerkendelse af de lidendes Menneskerettigheder, som Buddismen og
Kristendommen gennemførte, skøndt de tillige paa askdisk Vis
overdrev dem. Spirerne til denne Anerkendelse laa langt tilbage
i den indoeuropæiske Menneskeheds Historie. Det er ingen
Slaveopstand, der har ført til den. Allerede i den gammelariske Faxnilje
gjaldt der en hellig Forskrift om at ære den fremmede, den-
nødlidende og den bønfaldende. Man har sikkert med Rette (saaledes
for ganske nyligt Leist i hans Værk: Altarisches Jus Gentium.
Leipzig 1889) heri fundet Spiren til Humanitetsfølelsen. »Den
Sætning, at man for at undgaa Straffe fra Gæsterettens Guder
straks maa modtage Gæsten, Tiggeren og den bønfaldende med
Venlighed, har til sit Grundlag den Tanke, at man trods alle
Forskelligheder og Skæbnens Omskiftelser i Mennesket stedse skal
anerkende Mennesket, altsaa sin Lige, og at man derfor ogsaa
skal behandle det menneskeligt«. (Leist p. 379). Hos Grækerne
finde vi det samme. I Odysseen siges de fattige og bønfaldende
særligt at høre Zeus til. Altsaa ikke de lykkelige, men de ulykkelige
stilles i et særligt Forhold til Zeus, og det hos det Folk, som man
ellers plejer at opfatte som den lyse og harmoniske Livsglædes
Folk! Og den Sætning, at det er bedre at lide Uret end at gøre
Uret, en Sætning, som efter Nietsche maa høre ind under
»Slavemoralen«, er første Gang udtalt af Platon, den store græske Tænker
og den rige ateniensiske Adelsmand! — Ikke en Slaveopstand,
men en Uddybelse og Udvidelse af Følelseslivet har ført til en
Ændring i Værdibestemmelserne, der i mange Punkter førte til en
afgørende Modsætning til den gamle militaristiske Moral. Den
hele fredeligere Udvikling af Livet medførte Erfaringer, man medens
det krigerske Liv herskede, ikke havde kunnet gøre. Og derved
blev der ogsaa vakt en Selvfølelse hos dem, der hidtil ikke antoges
at have noget Selv. —
De »aktive«, siger Nietsche, ere bedre end de »reaktive«.
Ja, Undertrykkerne kunne naturligvis lettere lade være at tænke
paa de undertrykte, end disse paa hine. For saa vidt vil disses
Færd ikke blive bestemt saa meget ud fra dem selv som hines.
Magthaverne se vel de usle og svage færdes om sig, men behøve
ikke at betragte dem paa anden Vis end som ligegyldige Fænomener.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
