- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
876

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - N.: Rigsrettens Omdannelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Rigsrettens Omdannelse.

Blandt de Forligsforslag, som Grev Ahlefeldt i sin bekendte
Sommertale for Langelands Vælgere lagde Hr. Berg i Munden,
var ogsaa Spørgsmaalet om Rigsrettens Omdannelse.

Efter Junigrundlovens § 72 bestaar Rigsretten »af 16
Medlemmer, der vælges paa 4 Aar, Halvdelen af Landstinget,
Halvdelen af Landets øverste Domstol blandt disses egne Medlemmer«,
og efter den gennemsete Grundlovs § 68 sammensættes den »af
de ordentlige Medlemmer af Landets øverste Domstol (13 i Tallet)
og et tilsvarende Antal af Landstinget blandt dets egne
Medlemmer paa 4 Aar valgte Dommere«. Forskellen er, som det vil
ses, ikke stor og viser sig nærmest deri, at Rettens samlede Antal
Dommere er noget større efter den nu gældende Grundlov, og
at Højesteret in pleno indtræder som Rettens ene Halvdel.

Paa den grundlovgivende Rigsforsamling var det Genstand
for Overvejelse, om ikke Forholdet burde ordnes paa den Maade,
at Rigsretten, i Stedet for som nu at være fast og vedvarende
for 4 Aar ad Gangen, kun sattes, hver Gang der forelaa en
Rigsretsanklage, og der var af vedkommende Udvalg endog stillet
et dertil sigtende Ændringsforslag, idet man mente, at et
Landstingsmedlem ved saaledes for 4 Aar at stemples som
Rigsretsdommer, derved let kunde paatrykkes et eget Præg, og ved ikke
ganske faa Sagers Afgørelse komme til at føle sig noget hæmmet
i sin Optræden af Frygt for at sætte sin eventuelle
Dommer-upartiskhed i Fare. Men ligesom Rigsforsamlingens Flertal dog
ikke tillagde dette Hensyn nogen videre Vægt, saaledes synes det
ikke senere at have spillet nogen Rolle og vilde vel heller næppe
nu komme i synderlig Betragtning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0924.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free