Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - N.: Rigsrettens Omdannelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
barhed til Landstinget, ligesom ogsaa at fordre, at den
paagældende tidligere har haft Sæde i Rigsdagen — en Betingelse,
der som bekendt er sat for at kunne blive konge valgt Medlem
af Landstinget — og at udelukke Embedsmænd, som nyde Løn
af Statskassen, og som kunne befrygtes muligen at ville føle sig
mindre uafhængige lige overfor de eventuelt Tiltalte.
Da det i det hele er af højeste Betydning, at en saa vigtig
Domstol som Rigsretten ikke blot føler sig fuldstændig uafhængig,
men at ogsaa Almenheden i denne Henseende kan nære fuld
Tillid til den, vil det være rigtigt, at Loven indeholder paa den
ene Side Forbud mod at en Rigsretsdommer i den Tid hans
Hvqerv vedvarer og i en passende Tid derefter modtager nogen
Embedsbefordring eller noget kongeligt Udmærkelsestegn, og paa
den anden Side Paabud om, at han for et lignende Tidsrum
opgiver at tage Sæde i Rigsdagen. Til Gengæld for de Opofrelser
i forskellig Retning, han saaledes maa underkaste sig, og for at
gøre de bedst mulige Kræfter tilbøjelige til at stille sig til
Raa-dighed, bør der tillægges Dommerne et aarligt Vederlag, og
i øvrigt, naar Retten fungerer, de samme Emolumenter som
Rigsdagens Medlemmer. Den heraf foraarsagede aarlige Udgift vil
være for intet at regne, dersom den kan bidrage til at skabe en
Rigsret, der kan mødes med Tillid af Befolkningen uden Hensyn
til dens politiske Trosbekendelse, og som er sin store Opgave
voksen, at hævde Ministeransvarligheden, der, som Forholdene
have udviklet sig, er vort Hoved- eller maaske eneste Bolværk
mod Absolutismen.
Sluttelig maatte Loven — foruden selvfølgelig at bevare
den nuværeude Grundlovs Bestemmelse om, at Rigsretten selv
vælger sin Formand, indeholde nogle Bestemmelser om, hvorledes
der vil være at forholde, dersom der er rejst Sag paa en Tid,
da Valgperioden udløber, og om Udfyldningsvalg, der, hvis kun
et enkelt Medlem skal vælges i Klassen, selvfølgelig maa foretages
som almindeligt Flertalsvalg, samt om Genvalgs Tilladelighed,
men om disse, der ere af mindre Betydning, vil det ikke være
nødvendigt her nærmere at udtale sig. I
I Henhold til den foregaaende Begrundelse foreslaas derefter følgende
forandrede Affattelse af de Rigsretsforfølgningen vedkommende
Grundlovsparagraffer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
