Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Fru Camilla Collett: Et gammelt Minde fra København
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Det var saamæn en af deres store Digtere, det var Welhaven.*
Ja Welhaven! for ham vil vi andre intet Ansvar have.
Det er nu engang hans Væsen, som vi alle finder os i. ... Det maa
tages som et uundgaaeligt Udslag af et overmægtigt sprudlende Liv,
hans Digtning ikke kan rumme ... af den lærer man ikke den
rette Welhaven at kjende ... Noget saadant vilde jeg lagt til,
men han faldt ind:
»Der var ogsaa en anden Normand, endnu umuligere for
mig, og som jeg næppe vilde kunnet undgaa under et Besøg oppe
hos Dem«––––-
En værre endnu? ... Gud, hvem var da det?
» Wergeland, mener jeg«. Og for de forbløffede Tilhørerinder
fulgte nu et Par fyndige Træk af det velbekjendte, den Gang
gjængse Skræmmebillede af »den norske Udigter« saaledes som
det paa Afstand havde formet sig for danske Øjne. Henrik har
som bekjendt aldrig været i Danmark. Men man vil mindes, at
den bitre, mangeaarige Fejde, der havde udspundet sig inden vore
hjemlige Forhold, temmelig almindelig opfattedes dernede som et
Norge contra Danmark, repræsenteret i nævnte vore tvende Digtere,
en Misforstaaelse, som Tiden, med saa meget andet, lykkeligvis
har rettet.
Fru Schmidt, der under Samtalen havde forholdt sig temmelig
taus, dog under en synlig Bestræbelse for at forblive alvorlig,
forsøgte nu med et lidet rask coup de main at standse den Vending,
den truede med at tage. Hun præsenterede mig med al Anstand
som Wergelands Søster.
Situationen var jo lidt betænkelig. Den bedste Udvej havde
jo været at tage den fra den komiske Side — forene sig, alle Parter
til i al Gemytlighed at more sig over den. Jeg vilde netop give
Stødet med et muntert, det skal De ikke bryde Dem det mindste
om, Hr. Andersen! ... dette var jo bare morsomt! ... da han
med et forskrækket Ansigt rejste sig og efter et Par skyndsomme
Buk forsvandt bag Døren.
Vi saa ikke Digteren Andersen mere; mine Smaagutter
ventede forgjæves paa den lovede Oplæsning, de havde glædet
sig saa til.
Rækker af Aar er gaaet hen siden. Men endnu den Dag
i Dag kan jeg sidde i Kredsen af mine Børnebørn, og med inderlig
Fornøjelse læse »H. C. Andersens Æventyr og Historier«.
Camilla Collett.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
