- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
905

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Ingeniør J. Rump: En social-hygiejnisk Bevægelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

En social-hygiejnisk Bevægelse.

Man overvurderer ikke let Betydningen af de store sociale
Reformer i socialistisk Retning, der for Tiden staa paa Dagsordenen
i Tyskland under Bismarcks Ægide. Det Mod, der fordres til at
indlade sig paa dem, og den Fremsynethed, der er nødvendig for
at føre dem igennem paa en heldig Maade, er ikke hver Mands
Sag. Og de største af disse Opgaver (f. Eks. Alderdomsforsørgelsen)
ere saa vældige, at det kun er muligt for en saa mægtig Institution
som den tyske Stat at løse dem. Men da der her med rette er
Tale om en virkelig Bevægelse, -er der selvfølgelig Masser af
Opgaver, til hvilke ringere Kræfter kunne forslaa. Det er tilmed
en Misforstaaelse af Socialismens Væsen, at mene, at den overalt
har til Maal at udvide Statens Magt; noget saa doktrinært
behøver den ikke at være. Enhver Reform, der gør den enkeltes
Frihed afhængig af, om den gavner hans ligestillede Omgivelser
er socialistisk; en Stands eller et Laugs Forsøg paa at tvinge de
enkelte Medlemmer til at sælge deres Virksomhed saa dyrt som
muligt, er i egentligste Grad et Udslag at Socialismen. Men
selvfølgelig, naar en Bevægelse træffer Institutioner, den kan bruge,
saa tager den dem til Indtægt. En saadan Institution har
Socialismen fundet i Staten: dens lovgivende, administrerende og til Dels
ogsaa dømmende Magt vilde være den af kapital Betydning.
Derfor er det saa forstaaeligt at Statens Magtudfoldelse har syntes
at være Socialismens eneste Middel, men den har mangfoldige andre.

Jeg skal i efterfølgende Linjer skildre et Forsøg i Tyskland paa
at gøre Badning til en Nødvendighedsartikel for de ubemidlede Klasser.
Forsøget er gjort dels ved at oprette meget billige og bekvemt
beliggende Badeanstalter, dels ved at indføre gratis Badning i
kommunale Skoler, og der er ved disse Midler opnaaet ret

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0953.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free