Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - E. Skram: Moderne Forfattere. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forbløffede Menighed —? Vi ejer ikke disse Ting saa helt og
trofast, som det er den fuldendte Kunsts Sag at give dem. Og de
mange lægevidenskabelige Angivelser er jo græsk for de
nioghalv-fems af hundrede Læsere. »Exartikuleringen« af Tømrer Andersens
Ben i Knæleddet er vist noget mærkeligt noget.
>Blodprop-Tromben« maatte vel under alle Omstændigheder opfordre Lægen,
naar han overhoved imod Mandens Vilje tør indlade sig paa
Operationen, til at sætte Benet af paa det langt gunstigere Sted,
et Stykke ovenfor Knæet. Og Kallems Hypnotiseringsævne kommer
som en Nysen osv.
Saaledes vilde man ganske sikkert kunne pille og plukke
ikke faa ufyldestgørende Angivelser ud af Romanen. Men dette
rammer ikke Bogens virkelige Liv.
Den er som en straalende Sommerdag og som den hvide
Vinter at skue, pragtfuld og betagende, og munter og blød og
festlig fra Ende til anden.
Det er Spændingen mellem die enkelte Personer mere eod
disses Forhold ud og ind, som det bar været Bjømson om at gøre
at skildre. I sit noget kræsne Valg af Figurer har han ikke følt
sig som Gransker, men som den hurtige Seer, der slaar ned paa
Sandheden som Ørnen paa sit Bytte. Han tager ikke uden videre,
hvad der falder for, han ser uhyre meget og husker det, men han
gaar ogsaa blind forbi overordentlig meget, fordi han vil være
blind, naar det, han ser, ikke passer i den Idérække, hvori han
er inde. Han ynder ikke at blive forstyrret af de uharmoniske
Modsigelser. Hans Bog er derfor ogsaa snarere en indøvet
Samklang af flere hundrede Stemmen, end den er de tilfældige
Lydmangfoldigheder, Livet som Regel har at byde paa. Men friske
er de Stemmer, han har valgt, og den Sang, de synger, indeholder
en lignende Lære som den, Fuglene præker i Skoven.
Den omvendte Præst siger det: Livet er det første,
Livet er alt
Bjømson har ved sin Roman Paa Guds Veje, om ikke
egentlig brudt den fortællende Kunst nye Veje, saa i alt Fald vist
at den i Norge fremdeles staar saa højt som noget Sted for
Øjeblikket i Europa.
E. Skram.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
