Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- November—December
- Nils Erdmann: Den moderne svenske Literaturs Folketyper, Folkeliv og Folkelivsskildrere. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Snart er det Hønen, Malenas stakkels Høne, som bliver et
Slags Foreningspunkt, et Glædespust i Fattighuset; Sorgen er lige
saa dyb, naar man tror, den er kommen bort, som Glæden er
stor og jublende, naar den kommer hjem fra sin Udflugt.
Husmandens og Daglejerens Synskreds er saaledes ikke stor.
Hos Gaardejeren og Bonden udvides den i høj Grad. Han styrer
ofte sit Sogn, ja den hele Bygd, som f. Eks. Per Larsson, en
bekendt Figur hos Saxon, og bliver han Rigsdagsmand, vokser
hans Interesser. Han er veltalende, videlysten, kyndig, intelligent;
han hersker ved sin Kraft, og han bliver ofte Partihøvding.
* *
*
I en Tid, hvor man udjævner hver Standsfordom og
Standsforskel, nu i Demokratiets, Kosmopolitismens og Broderskabets Tid,
forekommer det lidt underligt, at netop Bonden er den mest
konservative. Ingensteds har man som i hans Kreds beholdt sine
Fordomme. Ingensteds har Rangsforskellen en frugtbarere
Jordbund, og ingensteds er Klasserne saa bestemt og skarpt afgrænsede.
Boelsmanden og Gaardmanden kan nok hilse paa hinanden, naar
de mødes, men længere kommer det ikke: fortrolige bliver de
aldrig. Hver for sig har sin Omgang i den Klasse, han selv
tilhører, og Afstanden er saa stor mellem Gaardmandsdatteren og
Tjænestepigen, at selv om denne Gaardmandsdatter har været
Skolekammerat med en Tjænestepige, tager hun hende nok i
Haanden, men giver sig aldrig i Samtale med hende.
Bonden er Aristokrat og det. mer end nogen. Parvenuen
ser han paa med overlegen Foragt, og ve ham, om han vover at
nærme sig.
Vestgøten Anders Bøs, Søn af en gammel Røgter» vandrer
omkring i Byen med sin Pose og driver Handel. Efterhaanden har
han samlet sig lidt Penge-og faaet Hest. Han rejser ikke mere,
gifter sig og faar en Gaard. Hvad han har opsparet vokser, og
en skønne Dag er han Storbonde. Han køber Bjørkeberg — han,
som har gaaet om med Posen — og nu kommer der en Række
af de pinligste Ydmygelser for ham. Forgæves søger han at
komme ind i den Kreds, hvor han burde høre til. Om Søndagen
paa Kirkebakken hagler det over ham med Haan og Stikpiller.
Anders gaar hen til Niklas, den største af de store, rækker ham
Haanden, siger Goddag og Tak for sidst. »Jeg véd skam ikke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0967.html
