Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Nils Erdmann: Den moderne svenske Literaturs Folketyper, Folkeliv og Folkelivsskildrere. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og ligesom hun i sine Dramer hæver den fortrykte, end
underkuede Kvinde, den uretfærdig dømte, har Fru Agreli ogsaa
i disse Skildringer af vort Folkeliv taget Ordet for alle de
miskendte og undertrykte, idet hun derigennem har udvidet sin
Æmnekreds og Omraadet for sin Medfølelse. — Og gennem den
muntre Støj, gennem Bryllupsglæden og Dansemusiken, trænger
»Robert, Robert« — de ulykkeliges Klagesang.
Fra Geijerstams Pessimisme og Fru Agrelis Sentimentalitet
er det forfriskende at gaa til Ernst Ahlgrens rolige Skildringer.
De udmærker sig ikke ved nogen Jagen efter Kvikhed, som man
altfor grelt mærker det hos den nys nævnte Forfatterinde. Heller
ikke kan man sammenligne hendes Humor med Hedenstiernas.
Dertil er den for lidet søgt, for usminket og simpel, — simpel
som den Kunst, der udmærker Ernst Ahlgren. Hun sparer paa
Farven, er ofte knap og faamælt, men hun kender netap selve
Hemmeligheden at faa det karakteristiske frem. Grundtonea i
Billedet er en dyb og varm Sympati, men den er ikke falsk, ikke
paaklistret, ikke tillavet; den lyser frem af Skildringen selv. Hun
siger ikke som Geijerstam: »Stakkels lille Barnl« Hun raaber
ikke som Sigurd: »Sov du saa længe du kan, min lille, du faar
tidsnok at vide, om det bliver din Skæbne at slæbe og forsage
hele Livet igennem i en fattig lille Hytte ligesom din Moder!« Jeg
tror ikke, hun har fornægtet sig selv mere end en eneste Gang, —
dér hvor hun i sin Fortælling »Ved Sotsängen« siger: »Andre,
altid andre! og Bebrejdelser lige til det sidste — er det ikke den
fattiges Liv!« Som oftest er det et simpelt og kort Livsbillede,
hun giver; hun undgaar Kommentarer og er ganske fri for
Sentimentalitet.
Men bun er tillige stærk i den psykologiske Analyse. Hun
har i sin »Forbryderblod« skildret en ung Bondekarl, hans første
dunkle Fornemmelse af en forbrydersk Tanke, dens Fødsel og
Vækst, til den bliver til Beslutning og Handling, og den
Sindstilstand som følger, — og hun paapeger disse Overgange med en
ganske overordentlig Klarhed. Helst tager hun en firskaaren,
lidet indviklet Karakter og fremdrager med ægte Kunst Perlerne
af dens Indre. Vil man have et Eksempel paa denne Art
Skildringer, saa opsøge man Skitsen »Kamrater« i Samlingen »Folkslif«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
