Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Nils Erdmann: Den moderne svenske Literaturs Folketyper, Folkeliv og Folkelivsskildrere. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Træk. Man glemmer, hvem han er, naar han taler om »Tromp
och Krans«1).
Vestgöten hos Sundblad er mindre vild og mindre heftig.
Derimod bliver han undertiden mere pragtsyg og karakterløs, han
er svagere og forfalder lettere. To af Digterens Typer vil have
blivende Værd. Hans Aftægtsmand og hans Væversken fra
Mark er tegnede med en Omhu saa stor, at intet mangler.
Enhver Ejendommelighed i Talen, enhver Nuance i Dialekten,
hvert betegnende Smaatræk, hver etnografisk Detail — alt har
han samlet med en Kulturforskers Nøjagtighed; og selv om
Novellen bliver mindre god som Kunstværk, opnaar han dog en
Sandhed, en Præcision, som er forbavsende. Kulturhistorikeren
har her et Materiale saa ægte, at dets Værd ikke lader sig benægte,
og ønsker man at faa et godt og fuldt naturligt Billede af Vestgøten,
henviser jeg til Sundblad, til hans Husmandsstuer og Bondehjem.
ISaxon, Johan Lindström, møder vi Demokraten,
Bondelivets Forsvarer og Byens erklærede Fjende. Han vil, at Bonden
skal blive ved sin lille Gaard, arbejde i sin Jord og leve som sine
Forfædre. Han tror paa Lykken i en trang og stille Livslod
og ser ikke uden Harme, at en og anden tager til Byen. Og
hvordan kommer han saa tilbage til sit Hjem, denne Udvandrer?
Uduelig og uvidende, livstræt og fordrukken, overbevist om
Sandheden i Forfatterens Sætning: »Man tror, at alt er saa smaat,
fordi man ikke kan se del store i det smaa.«
Saxon kan ikke tænke sig noget værre end en saadan
vanslægtet Bonde. Her er to Brødre, af hvilke den ene er et godt
Hoved. Han har faaet sin Uddannelse i Byens Elementarskole og
anses for at være dannet, kvik og fin. Den anden er træg og
stille, en sparsommelig Arbejdsmyre, hvem Folkehøjskolen gør til
en Mand, en Karakter. Den første gifter sig fint, lever flot og bliver
Herremand og løber tilsidst af Landet; Broderen gifter sig med sin
Tjænestepige og dyrker sin Fædrenejord. Han bliver ved at være
det, han er født til, en flink Bonde. En anden Gang er det et
Par Bondepiger Forf. skildrer. Den ene sendes til Byen for at faa
Dannelse og lære noget. Veninden bliver paa Landet og kommer
paa en Højskole. Anna bliver en Slags Frøken, uduelig og koket, *)
*) Se Nya Allmogeberättelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
