Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Nils Erdmann: Den moderne svenske Literaturs Folketyper, Folkeliv og Folkelivsskildrere. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
op, og Carlsson, som er for tung i sine Bevægelser, bliver tilbage;
Benene vil ikke bære ham, og Havet sluger sit Offer.
Denne Ligfærd er en Naturskildring af den mest gribende
Virkning. Naar det gælder om at skildre Skærgaarden, Naturen
dér og Havet, mangler Forfatteren aldrig Farver eller Synspunkter.
Han gør det saa originalt, saa fortræffeligt og med saa stor Kraft,
at han i denne Henseende næsten er enestaaende i vor Digtning.
Og de Billeder, han i Fortællingen giver os af Høstgildet, Bryllupet,
etc. minder om de gamle Hollændere Jan Steen og Adrian Brouwer.
Samme overvældende Livsglæde, samme løsslupne Bakkanal, samme
vilde og djærve Forvovenhed, samme grove og raa Skæmt.
Men naar det blændende Fyrværkeri er hørt op, naar
Raketterne er slukkede i en Kaskade af Gnister, lader de en
Askeregn af Kulturhaderens ‘Bitterhed tilbage. Carlsson bygger en
Villa, som han udbyder til Sommerbolig. En Kammermusikus fra
Stockholm med Familje lejer den, og med denne Familjes
Indflytning paa Øen kommer Kulturen. Den kommer i Form af
Luksus, Kurmageri og Driveri. Carlsson og en af Karlene bliver
Rivaler. Man trækker i Søndagsklæderne og paatager sig
Bymanerer. Carlsson arbejder mindre, forsøger at spille Herremand,
anskaffer sig et Slags Skrivebord, som man kan se fra Villaens
Vinduer, lader som han sidder og skriver dér og hører op med
at passe Jorden. Og da Dampbaaden lægger til og tager
Sommergæsterne om Bord og fører disse Bysbørn tilbage til Stockholm og
til Kulturen, bliver der tilbage efter dem et Bundfald af ødelagt
Lykke og Fred.
Selv den stakkels Damper bringer Kulturens Smuds med
sig. »Alt muligt Smuds havde Udyret i kort Tid naaet at give
fra sig og tilsøle det klare grønne Vand. Det var som om alle
Byens Rendestene var * kommen ud og havde bragt baade Kævl
og Affald med sig.c Og naar Carlsson tænker paa Ida, som han
haaber paa skal blive hans Hustru, og han tror, han for hendes
Skyld maa ind til Byen at bo, føler han den samme Afsky for
denne By som Hr. Strindberg: »Han hadede Byen, hvor han var
den sidste, hvor hans Tungemaal var til Grin, hvor hans grove
Hænder ikke duede til noget, og hvor hans praktiske Sans ikke
smed noget af sige. Carlsson er nemlig udrustet med forskellige
Færdigheder. Han kan snedkre og tømre, han kan lave Teglsten
og bygge Huse; han er Smed og Staldkarl og i det hele dreven
Tilskueren. 1889.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
