- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
939

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Herman Bang: Teatrene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

paa saadanVis Graad og Spøg til letløbende Dramer, hvis
Hovedvirkning beror paa enkelte Figurers hastig fæstnede Ægthed og
Diktionens dristige Greb om den daglige Tale. Netop dette er
Fru Gads Fortrin. Hendes Stykke skænker os de bedre tyske
Lystspils behagelige Underholdning, krydret her med megen —
noget ond —• københavnsk Spot.

Denne samme Spot er det bedste af hendes Talent. Den
har skabt hendes Skuespils nye Menneske: Repræsentanten for
Københavns handlekraftige Børs. I Hr. Mantzius Skikkelse blev
denne Figur den svidende Sandhed og maatte virke som et Slag
i Publikums fulde Ansigt — Jubel lønnede Slaget.

Fru Bloch og Hr. Mantzius ere Navnene, til hvilke alle
vore Teater-Haab maa fæstes. De to alene er nyt Syn og ny
Slægt paa Scenen. Deres Talent sidder dem i Hjæme og Øjne.
Solide Hjærner bearbejder hos dem begge Rækker af ædruelige
Iagttagelser, som en sikker Skuespillerævne gør frugtbringende i
klare og levende Sceneskikkelser, der, Friluftsstudier som de er,
staar i Livets eget faste Lys.

Fru Bloch er paa Scenen den personificerede Kløgt —
nøgtern, klar og kold. Den kunstneriske Intelligens er med hende
kommen i Nationalteatrets høje Sæde.

Men allerede saa kort efter hendes Talents Gennembrud,
rejser hos Fru Bloch den tydelige Maniererthed Hovedet. Sikkert
skyldes dette Rollefaget, i hvilket man indspænder hende. Paa
en Scene, hvor det kunstneriske Fag bestemmes med en Alen i
Haand, maa jo Fru Blochs Apparition henvise til de halve
Barneroller og, ganske rigtigt, spiller hun dem da ogsaa, endskøndt
de tvivlsløst rummer alle Farer for hendes Talent.

Alle sine kunstneriske Fortrin maa hun her, saa at sige,
gøre af lavere Race. Hun maa forpuppe sin Kløgt til fiffig
Gammelklogskab, sin Videlyst maa hun give Form af den
prikkende Nyfigenhed, sin Overlegenhed maa hun skabe om til Trines
Vigtigmageri. Hendes spidse Kløgt løber under dette Arbejde
alle Spidsfindighedens Farer.

Teatret forsøgte selv at bryde Ingenuernes Ring om Fru
Bloch ved at tildele hende Louises Rolle i »Indkvarteringen«.
Man tænkte sig vel, at den snilde Kunstnerinde maatte særlig
passe til denne unge Frue, som kløgtig arrangerer Komediens
Komedie. Men Rollen blev ingen Sejer; den viste kun Fru Blochs

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0987.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free