Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Herman Bang: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maa opsøge disse Forbilleder, og der studere scenisk Arkitektur og
Økonomi. I en »Kunstart« som denne kan snart sagt alt læres.
Man lære altsaa — og det lykkeligere Resultat vil for »De to«
ikke udeblive.
Gærne vilde jeg fra den Række Forestillinger her er
omtalt, mindes nogle Enkeltpræstationer. Men Pladsen tillader det
næppe.
Saa kan da kun fremhæves saare lidet. Ét Ansigt mælder
sig først: Hr. Schwanenflugels som Monsieur Godtro. I det ene
Ansigt, skrækslagent og idiotiseret af overtroisk Rædsel, spejlede
sig det hele Skuespil. Det var et levende Billede paa Frygt og
Ynkelighed. Burde ikke, hvis Nationalteatret vaagede, alene denne
Maske fæste dets Øjne paa en Mand, som Gang paa Gang har
vist saa solid en Ævne.
Saa huskes fra »Fælles Sag« Frøken Lerches godlidende
Skikkelighed, hele hendes stakkels hjærtevindende Forfjamskelse.
Vilhelm Wiehe stiger frem djærv og stærk som en Tordenskjold,
der virkelig kom fra Krudts Røg og Skibes Dæk. Man ser Fru
Mantzius i »Fælles Sag« lytte ved Klaveret — en Studie efter
Fru Bloch var denne levende Figur, som helt var Øje og Øre
Fru Rosenbaum kommer i Tanken, trindbarmet og frisk, som
hun i »Hexeri« søger Raad. Man erindrer Jaques Viehe, sund
og ung, munter....
Ogsaa mindre lykkelige Minder mælder sig.
Dagmarteatrets nye Direktion har arvet efter den gamle
Styrelse en Del Fremstillere. Frk. Albrecht imellem dem. Og
uundgaaelig som altid bevæger hendes blege Ligeryggethed sig
med opadvendte Øjne gennem det ganske Repertoire. 1 snart ti
Aar har denne unge Dame tilhørt Teatret og hørt til en Klasse af
»Træk-i-Snoren«-Skuespillerinder, hvis Tid dog vel en Gang maa
være omme — saa meget mere som alle Lidenskaber trækker
paa samme Maade i Snoren.
En ny Direktion burde i det mindste vise os et andet
Ansigt i disse Roller. Blot det vilde tjæne til Afveksling.
I Dagmarteatrets udmærkede Lystspil-Ramme, hvor f. Eks.
Fru Secher tager saa rask Fart i en ny Udvikling, er Frøken
Albrecht Repræsentanten for alt det, som burde være Fortiden
og med Fortiden begravet.
16. 11. 89.
Herman Bang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
