- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
949

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Breve fra „Trolddom“s Forfatter, Etatsraad V. Jacobsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kjære Adler!

Khavn. d. 14 Juni 1833.

Af Literatur er der Intet, som jeg i en saa kort Skrivelse
kan ville anmelde. Hertz’s Vaar-Nytaarsgave har du vel seet. —
I Prometheus rende Wilster og Øhlenschlæger efter ham med
Knipler og Stave for at slaae ham æsthetisk ihjel. Øhlenschl.
skjælder ham derhos ud for en Jøde. Samme Øhl. har ogsaa
indsat en Novelle i dette Tidsskrift; den hedder: den nye Uglspeil,
og er mere bindegal, end noget andet af ham. — Novellerne af
Hverdagshistoriens Forfatter vil jeg kun nævne af en dobbelt
Aarsag. Den ene for at fortælle Dig det Rygte, der forresten
maaskee ogsaa har strakt sig til Ribe, at jeg skulde være
Forfatter til dem, Noget, som er et saa latterligt Digt, — for dem,
der kjende mig, — at jeg ikke behøver at gjendrive det. Den
anden Aarsag er at fortælle Dig, hvorledes denne anonyme
Forfatter har gjort mig en særdeles Cadeau ved at lade mig være
een af de faae, som han forærede Mæcenat-Exemplarer. Ikkun
Frue Heiberg, Conferensraad Collin, Hertz og jeg fik saadanne.
I Frue Heibergs var Tilskriften skrevet med fordreiet Haand. Vi
andre fik Skrivelser, dog kun i Copie ved Heiberg. I Brevet til
mig var der, med endeel Høfligheder, spaset med min, altfor
overgivne, Ytring i Indledningen til den anonyme Nytaarsgave:
at Samleren kjendte den fortræffelige Forfatter af Hverdagshist.
I Brevet til Hertz var blandt andet sagt, at de aldrig vilde mødes
her i Livet. Jeg tvivler næsten ikke i mindste Maade paa, at det
er Heiberg selv, der, nu og da med lidt forandret Pen, har skrevet
disse Noveller, hvoraf Hverdagshistorien er udmærket i alle Maader,
Drøm og Virkelighed med nogle Undtagelser særdeles god, og de
øvrige vakkre. — Der udkommer iøvrigt snart igjen et nyt Bind
Noveller, af Christian Winther.––— —

Kjære Adler!

Khavn. d. 7 Juni 1834.

Det er saa kort siden, at Stænderanordningerne ere udkomne,
at jeg vel endnu kan være bekjendt at snakke lidt om den
Materie. Hvorledes synes Folk ovre i Jylland om disse
Lovbestemmelser? Her modtoges de for største Delen med den samme
Kulde, som før hele Tiden viste sig for denne Sag. Naar jeg
undtager det sædvanlige Gilde paa Skydebanen, vistes der i det
mindste ikke offenligt noget Tegn paa Glæde. Man havde ventet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0997.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free