Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. G. Brandes: Det store Menneske, Kulturens Kilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
har truffet dem paa min Vej i denne Egenskab og har set dem
med samme Overbevisning, med lignende Overlegenhed og Varme
bekæmpe mig ud fra Standpunkter, som jeg den Gang ansaa for
\ forkastelige og som de nu selv betragte som aldeles uholdbare,
medens jeg har samme Blik paa deres fordums Meninger nu
som da.
Hr. Høffding var den Gang allerede Filosof, men en teologisk
Filosof, en begejstret Tilhænger af R. Nielsens Lære om
Forene-j ligheden af Tro og Viden som absolut uénsartede Principer i én
/ Bevidsthed. Han gik ud fra, at der mellem Videnskaben og Livet
fandtes en saadan Modsætning, at naar det godes Idé praktisk
skulde virkeliggøres, aabenbarede den rationelle Etik sin
Utilstrækkelighed og »Religionens« Nødvendighed blev indlysende.
Han mente at Grundideernes Logik holdt Miraklets Mulighed aaben.
Han udgav et Stridsskrift »Filosofi og Teologi«, i hvis Slutning
han tog mine Vildfarelser under Behandling.
Jeg vilde ikke have opfrisket disse gamle Minder, hvis jeg
ikke nu i mine Artikler fra de Dage havde bidt Mærke i en
Passus, der forekommer mig at finde Anvendelse ogsaa paa
Professor Høfifdings sidste Indlæg imod mig. Jeg henpeger dér til
den Erfaring, at selv den mindre gode Skuespiller kan høste Klap
og Bifald, »naar han som Uskyldighedens eller Troens Ridder
har en ædel Maxime«, og paaviser hos »min ærede Modstander
Hr. Høffding« en vis Tendens til »at faa Rollerne saaledes
fordelte imellem os, at han kommer til at spille en Lysets Engel og
jeg en Mørkets Dæmon«. (»Fædrelandet« for 27 Februar 1866).
Den Mand, der den Gang brød en Lanse med mig, gør
mig nu (i Indledningen til sin Artikel) den Ære at tillægge mig
- en vis Ævne til psykologisk Karakteristik. Jeg tror at have bevist
den ved disse 24 Aar gamle Linjer. Professor Høffding er den
fødte Advokat for den ædle Sag. Ved den ædle mener jeg den i
Tidsalderens dannede Kredse anerkendt gode, altsaa for saa vidt
populære Sag. Deraf en vis Tilbøjelighed til at tage dygtig Afstand
I Ira Personligheder som mig, hvis Lod i Livet er blevet den, altid
at maatte føre den upopulære Sag.
Ikke at Professor Høffding bevidst tilstræber de ædle Roller.
Men de ligge saaledes for ham, at han uvilkaarligt smutter i dem.
Hovedindtrykket paa Læseren, naar han nogen Tid har fulgt
ham, er ikke just dette: Hvilken dyb eller hvilken skarpsindig
Forfatter! men dette: Hvilken fortræffelig Mand! Derfor er det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
