Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. G. Brandes: Det store Menneske, Kulturens Kilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
synderligt, og den vil være skrevet ud af Hjærtet paa den
kompakte Majoritet, hvorom Dr. Stockmann taler. Deraf den Glæde,
hvormed den modtoges i den hele liberale Lejr. Som jeg hørte
en af vore Politikere sige det med Begejstring: »Dette er Etik
for den liberale Vælgerforening!«
Professor H. Høfifding er som. Etiker, hvad Professor P.
Hansen er som Literaturhistoriker. Hans »Etik« svarer til Prof.
Hansfens »Danske Literaturhistorie«. Det er ulastelige, smagfulde
Bøger, udførte efter en velordnet Plan, omfattende alt, hvad det
vidtløftige Æmne kræver. Man søger intet deri forgæves. Der
er hos Prof. Hansen ikke oversprunget nogen som helst Forfatter
af Betydning. Der er hos Prof. Høffding ikke forbigaaet nogen
som helst Livssfære. Man finder de rigtige Meninger om Holberg
og Heiberg, Oehlenschläger og Grundtvig hos den ene, om Elskov
og Venskab, Ret og Moral hos den anden. Lutter modne, humane
Domme. Og aldrig en Linje som vækker Anstød.
Ikke des mindre ligger det i den Aand, hvori Prof. Høffdings
Værk er undfanget, at en saadan Etik stadigt trues af et Skylla,
som er dette: Forkyndelsen af evige Sandheder, vi ikke trænge
til, (f. Eks.: »Et Parti kan lige saa vel trænge til Reform som
hele Staten kan det«) og af et Charybdis, som er dette:
Forkynden af altfor timelige Sandheder, der fungere som var de
evige. Der er jo nemlig ikke den i vore Dage for etisk og
definitiv ansete Institution, som ikke finder sin Plads i denne
Etik. Den er en Raadgiver for Hvermand, en raadgivende og
advarende Videnskab, omtrent som den gammeldags Æstetik, der
lærte Poeterne, hvordan do skulde digte, Malerne, hvordan de
skulde male, og forklarede, hvad der i Kunsten var tilladt og
forbudt. I den gamle Æstetik blev Balladen behandlet som var
den en indtil Dagenes Ende nødvendig Kunstform, saaledes
behandles her f. Eks. Parlamentarismen. Det hedder: »Det er, hvor
politisk Frihed raader, Majoriteten af Vælgerne i Landet, der
kommer til at bestemme Sagernes Afgørelse. Dette kan ikke være
anderledes. Naar der skal træffes en Afgørelse, er det rimeligere
(mere etisk?), at Minoriteten retter sig efter Majoriteten end
omvendt osv.« Jeg indser det praktiske, men ingenlunde det etiske
deri. Jeg har intet tilovers for Minoritetsregimentet i den brutale
og aandløse Skikkelse, hvori vi her i Landet kende det. Men jeg
kan tænke mig en helt anden Art Mindretal lede et Folk paa en
helt anden Maade. Majoritetsregimentet har efter Sagens Natur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
