Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. G. Brandes: Det store Menneske, Kulturens Kilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
aldrig været andet end Middelmaadighedsregimente og kan aldrig
være andet. Som Enevælden svarede til Overgangsliistanden mellem
Lehnsherredømme og Parlamentarisme, saaledes svarer den
repræsentative Regeringsform til Pengemagten, og man er i vore Dage
temmelig paa det Rene med, at Majoritetsregimente er næsten
ligesaa slet som nogen tidligere Art Regimente. Den videnskabelige
Anarkist, Fyrst Krapotkin har med Rette henvist til, at
Verdenspostforeningen ikke har valgt et internationalt Postparlament for
at ordne Posternes Organisation, Europas Jærnbanebestyrelser ikke
noget internationalt Jærnbaneparlament til Ordningen af Togenes
Gang eller Fordelingen af Trafikens Udbytte. Muligvis er der et
Fingerpeg i sligt. Prof. Høffding derimod godkender de bestaaende
Institutioner, behandler dem som var de Menneskehedens sidste
Ord i Sagerne, og giver saa forstandige, moderate, frisindede,
Raad og Vink.
Deraf den Varme, der er saa velgørende hos ham. En
\ anden, der ikke sjældent maa nøjes med at give Læseren en kold
Douche, kan ikke have denne Varme; men han vil være vant
til at træffe den hos Forfatterne af etiske Systemer. Jeg har i
dette Øjeblik den Fornøjelse og Ære at kende ikke mindre end
fire saadanne Forfattere personligt. Jeg véd ganske vist, at Etiken
er en Videnskab; man kan da sin Børnelærdom. Men vidste jeg
det ikke, vilde jeg maaske blive rent ud vantro, ligesom jeg
allerede nu og da kan have mine Anfægtelser, naar jeg ser, hvorledes
enhver af disse mine fire Bekendte i sin Etik lærer sine mig
fra Privatlivet velbekendte Yndlingsmeninger fra sig som den rette
Videnskab.
Ogsaa de udenlandske Etikere ere udmærkede Mænd. En af
dem, Steinthal, er endog paa sit egentlige Omraade, det filologiske,
et Geni, en banebrydende Aand; der er faa Videnskabsmænd, jeg
skylder saa megen Belæring. En anden, Eduard von Hartmann,
der har naaet et Verdensry, er med alle sine Besynderligheder en
meget stor Skikkelse og en Skribent af tiltrækkende Originalitet.
Den tredje, Friedrich Paulsen, den yngste iblandt dem, er mig
lige kær som Filosof og som Historiker. Jeg har i flere Aar til
Stadighed nydt hans Omgang, jeg ser i ham en Ven, med hvem
enhver Samtale er frugtbringende og af hvem enhver Tanke er
værd at veje. Men paa Etikens Omraade staar ingen af disse
ypperlige Mænd paa deres Højde. Ja vidste jeg ikke bedre, vilde
jeg, naar jeg læser deres Etiker, forsværge at Etiken var andet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
