Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. G. Brandes: Det store Menneske, Kulturens Kilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
end Dr. Eduard von Hartmanns, Professor Steinthals, Prof. Paulsens
osv. Meninger om, hvordan vi andre bør bære os ad. Steinthal
f. Eks., der ikke blot som Prof. Høffding er en højtoplyst Mand,
men som kritisk Forsker en Mand med skærende Logik og
forbavsende Gave til historisk Rekonstruktion, tilfredsstiller som Etiker
ingenlunde. Som Tysker af den ældre Skole er han i Modsætning
til Høffding ingen Ven af Kvindens Emancipation, følgelig er
Tanken om Kvindens Deltagelse i det politiske Liv ham saa
fremmed, at han end ikke spilder Ord paa den i Etiken. Og
hvad Kvindens Forhold til Videnskaben angaar, deciderer han
kort: Die Frau hat kein Fachstudium zu treiben. Høffding erklærer
(EtikS. 91): Ikke al Kulturvirksomhed er etisk. Steinthal erklærer
(Etik S. 169): Kulturen i og for sig er altid sædelig. Men som
radikalere Tænker end Høffding anser han Ægteskabet, som vi kende
det, for uetisk. Virkeligt etisk bliver det for ham kun i en
socialistisk Samfundsorden, hvor det har ophørt at være en Forsørgelse
for Kvinden og er blevet »hvad det evigt er og skal være, en
aandelig Forbindelse«. Ogsaa Paulsen er Socialist, men for Kvindens
Frigørelse. For Hartmann er imidlertid enhver socialistisk
Samfundsorden uetisk og umulig; for ham er det etisk at behandle
Kvinden som det lavere Væsen, hun efter hans og Schopenhauers
Mening er o. s. v.
Alt dette skræmmer en Lægmand, der uden at være »Tænker«
forsøger at danne sig en Mening om de moderne Etikers Værdi,
tilbage fra netop at søge Videnskab i dem. Han er aldrig rigtig
vis paa, naar det er Professoren, der taler, og naar det er Etiken.
Han glæder sig til Gengæld ved at finde højtbegavede, mere eller
mindre ensidige og aandfulde, mere eller mindre frigjorte
Skribenters mere eller mindre stemningsrige Udtalelser om alle mulige
Forhold mellem Himmel og Jord.
Professor Høffding er nu blandt de moderne Etikere en
af de mindst stemningsrige, men ogsaa en af de mindst ensidige.
Ingen Tankebevægelse er saa hyppig hos ham som denne: »Paa
den anden Side osv.« — Han er for tænksom og for grundig til
oftere end en yderst sjælden Gang at blive triviel. Men han skyr
ikke den ret almindeligt anerkendte Sandhed, der er lige ved at
være eller blive det.
Man behøver kun at overveje dette Karaktertræk hos ham
for at begribe, i hvilken Grad en Forfatter som Nietzsche maa
være ham en Forargelse. En Særling, en Ubændig, en Gaadefuld,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
