Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. G. Brandes: Det store Menneske, Kulturens Kilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han viser saa, at dersom man atter spørger: Men hvorfor
ikke bedrage? Hvorfor ikke lade sig bedrage? saa høre Grundene
for det første Hvorfor ganske andensteds hen end Grundene for
det andet. Man vil ikke lade sig bedrage — her er
Forudsætningen den, at det er skadeligt, farligt, skæbnesvangert at bedrages;
-saaledes opfattet bliver Videnskaben da Forsigtighed, Nytte, langt
udspunden Klogskab, og Indvendingen, som bliver mulig, er deri:
Er det virkelig saa sikkert, at det ikke at ville lade sig bedrage
er mindre skadeligt, farligt, skæbnesvangert? Ved vi forud nok om
Tilværelsens Beskaffenhed til at kunne afgøre om den større Fordel
er paa den ubetinget mistroiskes eller paa den ubetinget
tillidsfuldes Side? Men hvis begge Dele er nødvendige, megen Mistro
og megen Tillid, hvorfra tager da Videnskaben sin ubetingede
Tro, sin Overbevisning om, at Sandhed er vigtigere end alt andet?
Og Nietzsche forklarer, at da i Livet baade Sandhed og Usandhed
stadigt vise sig nyttige, kan den videnskabelige Overbevisning ikke
have dannet sig ad denne Vej, ikke have sin Oprindelse i en
Beregning af Nytten, men maa være opstaaet til Trods for at
Uhytten og Faren ved at ville Sandhed for enhver Pris, stadigt
læres af Livet1).
Følgelig betyder Attraa efter Sandhed ikke »jeg vil ikke
lade mig bedrage«, men »jeg vil ikke bedrage, heller ikke mig
selv« — og dermed staa vi paa Moralens Grund2). Ti man spørge
blot grundigt sig selv: Hvorfor vil du ikke bedrage, da dog Livet
ser ud som var det anlagt paa Skin, Vildfarelse, Bedrag og
Selv-forblændelse? Kan dette ikke være et Don Quichoteri? Eller
■noget endnu værre: et livsfjendtligt Princip? Er Attraaen efter
Sandhed ikke en hemmelig Attraa efter Døden? Saa ses det, at
Spørgsmaalet: Hvorfor skulle vi have Videnskab? fører tilbage til
det moralske Problem: Hvorfor skulle vi overhovedet have Moral,
naar Liv, Natur, Historie er »umoralske«? Og saa viser det sig
’) Man sammenligne f. Eks. i Bjørnsons „Paa Guds Veje* Kaliems Ordre
at den amputerede Mand skal holdes i Troen paa, at Benet er i Behold.
3) Man sammenligne dette Sted: Der unbedingt redliche Atheismus ist___
ein endlich und schwer errungener Sieg des europäischen Gewissens, der
folgenreichste Akt einer zweitausendjährigen Zucht zur Wahrheit, welche
am Schlusse sich die LUge im Glauben an Gott verbietet .... Man sieht
was eigentlich fiber den christlichen Gott gesiegt hat: die christliche
Moralilät selbst, der immer strenger genommene Begriff der
Wahr-haftigkeit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
