Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. G. Brandes: Det store Menneske, Kulturens Kilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at være et Stænk af »intellektuelt Hovmod« i Maaden, hvorpaa
han affærdiger Nietzsche. Der vil til Trods for det Indtryk, den
danske Filosofs overlegne Vurdering af Nietzsche som Tænker
utvivlsomt har gjort paa mange, blive en og anden tilbage, som
haardnakket vil paastaa, at lægger man et Par Bind af Nietzsche
paa den ene Vægtskaal, Professor Høffdings samlede Værker paa
den anden, saa bliver det de sidste, som gaa til Vejrs.
II.
I Artiklen »Aristokratisk Radikalisme« havde jeg paavist
en tankevækkende Overensstemmelse mellem saa forskelligartede
og saa betydelige Nutidsskribenter som Renan, Flaubert og Nietzsche
med Hensyn til, hvad der maa opfattes som Historiens Maal.
De have alle under forskellige ’Vendinger fremsat den samme
Tanke: »Menneskehedens Formaal er det at frembringe store
Mennesker. Frelsen vil komme fra store Mennesker« (S. 574).
Prof. Høffdings Indvending imod denne Tanke og Maaden,
hvorpaa den i min Afhandling er fremstillet under forskellige
Vendinger, hvorfor jeg selv bærer Ansvaret, er denne: Hvis de store
Mennesker virkelig er Maalet, saa er det jo en tydelig
Selvmodsigelse, naar der paa flere Steder i Afhandlingen udtrykkelig
tales om dem som havde de selv et Formaal — i Professorens
Sprog: som var de »Redskaber for mere omfattende Formaal«.
Det hedder her hos Professoren: »Mellem de to Grupper af
Sætninger maa der træffes et Valg. For dem, der ikke veje deres
Nej saa meget som deres Ja, og som derved let komme til at
sige Ja og Nej til samme Ting, kan det maaske være vanskeligt
at vælge her. Men Ja og Nej er ikke god Filosofi«. — Mon nu
ogsaa al denne Overlegenhed her er paa rette Plads?
Dersom jeg siger: Menneskehedens Maal er at frembringe
store Mennesker — er der da sund Logik i den Indvending:
Udrette disse store Mennesker da ikke noget, der altsaa er det
egentlige Maal? Jeg synes: Ikke megen, hvis dette Noget ikke kan
udrettes af andre.
Dersom jeg siger: Menneskehedens Maal er at frembringe
store Mennesker — er der da Dybsind i den Indvending: Enten
Betragte disse store Mennesker sig selv som Formaal — og i saa
Fald er de ikke store. Eller de gør det ikke — i saa Fald ligger
Maalet altsaa ikke i de store Mennesker. Jeg finder intet Dybsind deri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
