Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. G. Brandes: Det store Menneske, Kulturens Kilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kunne yde, yde de af ganske Hjærte, uden at de anstille nogen.
Vurderen af deres egne eller andres Handlinger. De gaa
fuldstændig op i en Virksomhed, som ganske stemmer med deres
Ævner og Drifter, uden nogensinde at tvivle om dens Berettigelse
og Betydning, og uden at deres Iver kølnes. Det kan
være’Dyrkning af Kunst eller Videnskab, Virksomhed i Samfundets Tjæneste
eller for deres Families Underhold. Eller de høre til de lykkelige
Naturer, der sprede Lys og Glæde omkring sig blot ved at være
til*. (Høffding: Etik S. 49). De store Mennesker, de som er
Menneskehedens Formaal, gøre netop dette sidste.
Andensteds udvikler samme Forfatter (Etik S. 59 ff.)r
hvorledes vi maa antage en Tilstand for opnaaelig, hvor »en Rærlig,
etisk Følelse ikke længere gør sig gældende og heller ikke vil
være nødvendig, fordi der vil være bragt Harmoni til Veje mellem
Menneskets Instinkter og det, som Hensynet til Slægtens Velfærd
fordrer«. Og han slutter: »Fuldkomne Væsener have ingen Etik
og kunne ingen have, da Ideal og Virkelighed falde sammen. ...
Der gives (som tidligere omtalt) maaske allerede nu enkelte
Naturer, for hvis Vedkommende dette kan siges at være sket«.
Jeg tilføjer: Saadanne Mennesker, hvis Formaal ikke falder
udenfor dem selv, er Historiens Formaal. Kun at Historiens
Formaal ikke er etisk fuldkomne Mennesker alene. Som Prof.
Høffding rigtigt siger i sin Etik (S. 298): »Hvad der er vort
etiske Viljeslivs højeste Formaal kunne vi ikke erklære for
Verdensudviklingens Formaal«.
Hovedsagen for mig er denne: Her finder ingen Spaltning
Sted mellem den store Mand som Middel og som Maal. Her er
intet Valg at træffe. Goethe vil sige: Goethe, hans Livsværk
inklusive. Hans smaa Kærlighedsdigte fryde dem, der læse og
forstaa dem. Han skrev dem imidlertid ikke for at gavne
Menneskeheden, men fordi han maatte skrive dem.
Og om Cæsar, i Anledning af hvem Prof. Høffding gærne
vil anføre Mommsen imod mig, gælder nøjagtigt det samme.
For H. er »de store Mennesker store ved at være de store
Midler«. Ja rigtigt! det er den borgerlige Opfattelse af Geniet.
Det er ikke min; det er visselig heller ikke Mommsens af Cæsar.
Efter at have fremstilt Mandens Livsgerning siger den store tyske
Historiker:
»Saadan var denne enestaaende Mand, hvem det synes let og
dog er saa uendeligt svært at skildre. Hans hele Natur er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
